23948sdkhjf

Højere priser efter Eurotunnel’s SeaFrance-overtagelse

Eurotunnel’s indtog i færgetrafikken mellem Dover og Calais kan have givet højere priser for fragtkunder mellem UK og kontinentet, advarer konkurrenceorganisation. Opfattelsen deles af DFDS.
Der er en reel risiko for, at passager- og fragtmarkedet over Den Engelske Kanal oplever højere priser som følge af Eurotunnel’s overtagelse af de tre tidligere SeaFrance-færger, advarer konkurrenceorganisationen British Competition Commission, der arbejder på en større rapport om de konkurrencemæssige konsekvenser af Eurotunnel’s indtog i færgetrafikken mellem Dover og Calais.

British Competition Commission's foreløbige konklusioner peger ligeledes på, at Eurotunnel’s bevæggrund for sikre kontrollen over de tre færger, som blev ledige efter SeaFrance’s konkurs i november 2011, var at forhindre joint venturet mellem DFDS og LD Lines i at overtage færgerne billigt fra boet efter SeaFrance.

Noget som Eurotunnel, ifølge British Competition Commission, frygtede ville bringe priserne ned på trafikken mellem UK og kontinentet, som Eurotunnel i forvejen havde en godt 40 pct. markedsandel af med deres faste forbindelse under kanalen.

”Vi skal huske, at der er tale om foreløbige konklusioner, men ud fra vores synspunkt ser det ud til, at de deler vores opfattelse,” siger Vice President Carsten Jensen, der er i spidsen for DFDS’ aktiviteter på Den Engelske Kanal med ruter mellem Dover, Dunkirk og Calais, til nyhedsportalen This is Kent.

British Competition Commission forventer at publicere den fulde rapport 14. april i år.

Det var i august 2012, at selskabet Groupe Eurotunnel S.A. (Eurotunnel) overtog de tre tidligere Seafrance-færger, som nu chartres ud til rederiet My Ferry Link, der har genindsat færgerne på den tidligere Seafrance-rute mellem Dover og Calais. My Ferry Link er et rent driftsselskab, som bl.a. er etableret i et kooperativ bestående af tidligere SeaFrance-medarbejdere og deres faglige organisationer.

Ud over DFDS/LD Lines og My Ferry Link, opererer også P&O Ferries mellem Dover og Calais.

Læs også:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08