23948sdkhjf

Mærsk sælger VLCC’er til SBM Offshore

Maersk Tankers sælger Maersk Eli, der formenligt skal ombygges til FPSO.
Maersk Tankers har solgt VLCC’en (Very Large Crude Carrier) Maersk Eli til hollandske SBM Offshore, der angiveligt vil ombygge tankskibet til et offshorefartøj.

Ifølge brokerrapporter er det 2000 byggede og 308.000 t.dv. store tankskib handlet for mellem 31 og 32 mio. USD.

Maersk Tankers har overfor Lloyds List bekræftet salget, som ventes endeligt gennemført inden for to måneder.

En af SBM Offshore’s kernekompetencer er udvikling og operation af FPSO’ere (Floating Production Storage and Offloading), som mange gange er baserede på ombyggede VLCC’ere, hvorfor det formentlig også er det Maersk Eli skal anvendes til hos de nye ejere.

Maersk Eli er Maersk Tankers ældste VLCC-enhed. Når tankskibet er leveret til SBM Offshore, kontrollerer A. P. Møller - Mærsk dermed en relativ ung flåde på 15 VLCC’ere i regi af henholdsvis Maersk Tankers og Nova Tankers med den ældste enhed fra 2006. Alene sidste år tog rederiet levering af fem nye VLCC’ere.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094