23948sdkhjf

Regeringen vil sikre bedre gidselforhandling

Nyt lovforslag skal sikre, at rederier har planer og ressourcer til at for at løse en kaprings- og gidseltagningssituation, men lovforslaget møder kritik fra Søfartens Ledere, der vil have tilsynet med rederierne skærpet.
Sejler et dansk rederi ind i piratfarvand, skal de fremover have en plan liggende for, hvordan de vil løse en eventuel gidselsituation. De forpligtes samtidig til at medvirke til, at eventuelle gidsler løslades hurtigst muligt. Det fremgår af et nyt lovforslag, som erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) fremsatte onsdag den 27. februar.
 
Regeringen vil dog ikke udvide det offentlige tilsyn med rederier for at kontrollere, hvordan de håndterer situationer med kapringer af skibe og gidseltagning af søfolk. Og det møder kritik hos Søfartens Ledere, der mener, det er vigtigt, at de søfarendes organisationer er med i en følgegruppe ved kapringer og gidseltagninger.
 
”Vi mener, at både Danica White-sagen i 2007 og den nuværende meget ulykkelige situation med Leopard viser behovet for, at det er repræsentanter fra de faglige organisationer, der sammen med repræsentanter fra arbejdsgiverne i både Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 følger med i, om et rederi lever op til sine forpligtelser og gør alt, hvad det kan for at få sine ansatte hurtigt fri af fangenskabet, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere.
 
Han mener nemlig ikke, at det vil gavne forhandlinger om frigivelse af tilfangetagne søfolk, hvis den danske stat sidder meget tæt på forhandlingsbordet. Ifølge ham vil piraterne ikke kunne skelne mellem tilsyn og aktiv deltagelse, og det vil trække forhandlingerne meget langt ud.
 
Tilfredshed med strammere krav
Med lovforslaget strammer regeringen kravene til rederier, der sejler i piratfarvande. Fremover skal de nemlig have planer klar, inden de begiver sig ind i piratfarvande og ikke mindst ressourcerne til at klare en kaprings- eller gidseltagningssituation. Og det er Søfartens Ledere tilfredse med.
 
Lovforslaget indeholder derudover en forpligtelse af rederen til at medvirke til, at søfarende, der tages som gidsler, løslades hurtigst muligt - også selvom de måtte være fjernet fra deres skib.
 
Læs også:
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11