”Vi oplever klart, at vi skal konkurrere med billige østeuropæiske chauffører, der gør det attraktivt for transportbranchen at vælge vejtransport frem for søtransport. Udfordringen er ganske enkelt alt for store forskelle i omkostningsniveauet mellem den østeuropæiske arbejdskraft på landevejene og vores danske besætning,” siger Birte Dettmers, Operations Manager hos Kattegatruten. Hun peger dermed på rederiets nok største udfordring ved at operere Danmarks nordlige øst-vest-fragtkorridor ud fra Aarhus Havn i konkurrence med Storebæltsbroen.
Selv om Kattegatrutens ro/pax-færge Kattegat sejler under Cypern-flag, er dens besætning dansk, bl.a. for at reglerne om sprogkrav m.v. kan opfyldes.
10 pct. under målet
Kattegatruten kom ud af sit første hele driftsår på Aarhus Havn med 10 pct. færre fragtede trailere og lastbiler end budgetteret, da det tysk-ejede rederi i 2011 overtog Mols-Liniens ro/pax-rute mellem Aarhus og Kalundborg og samtidigt halverede tonnagen fra to til én færge. Kattegatrutens fragtmanager Kim Vinther erkender, at opstarten i en lavkonjunktur har været udfordrende.
”Det har bestemt været et udfordrende år. De 10 pct., vi ligger under vores mål, er på niveau med det generelle fald i godsmængden hos havnen, men det hjælper os jo ikke. Jeg er dog optimist i forhold til 2013, for hvis du har nejhatten på, er der ingenting, der kan lade sig gøre,” siger Kim Vinther.
Kattegatruten deler Aarhus Havns færgeterminal i Nordhavnen med Mols-Linien, men man har siden starten i 2011 haft Schultz Shipping til at varetage terminaldriften i både Aarhus og Kalundborg.
Ro/pax-ruten har i hverdagene tre afgange i hver retning og henvender sig primært til transportbranchen, hvor særligt 22-afgangen fra Aarhus er eftertragtet til transport af konsumvarer fra Jylland til Sjælland. Ruten har dog også vist sig populær hos privatrejsende som et billigere, men så også væsentligt langsommere, alternativ til Mols-Liniens hurtigfærger mellem Aarhus og Sjællands Odde.
Hurtigfærge
Kattegatruten måtte sidste år indstille deres nyetablerede hurtigfærge-rute med katamaranen Dolphin Jet mellem Aarhus og Kalundborg efter kort tids drift. Nedlæggelsen af den nye rute, som også betød afskedigelse af 40 nyansatte medarbejdere, skete på grund af begrænsninger i sejltilladelsen, som gjorde, at Dolphin Jet dels skulle sejle en omvej i Kalundborg Fjord, og dels skulle sejle med stærkt nedsat fart. Siden har Dolphin Jet ligget oplagt i Aarhus Havn.
Dermed er hurtigfærgen klar til Kattegatrutens næste forsøg på at etablere sig yderligere på Kattegat. Nemlig en rute mellem Aarhus og Sjællands Odde i direkte konkurrence med Mols-Linien, som Birte Dettmers tror vil være med til at øge det samlede kundegrundlag.
”Kommer vi i gang på Odden, bliver der tale om realiseringen af den flydende bro med en samlet set meget stor frekvens. Det tror jeg vil tiltrække et større kundegrundlag, end ruten har i dag,” påpeger Birte Dettmers.
Hun oplyser endvidere, at Kattegatruten har fået adgang til havnen i Odden fra ejeren (Sund & Bælt, Red.), men at rederiet stadig er i dialog med Sund & Bælt om plads i havnen, nærmere bestemt det tidligere Cat-Link-leje, som skal ombygges til Dolphin Jet.
FRS-gruppen
Kattegatruten og ikke mindst den tyske FRS-koncern (Förde Reederei Seetouristik) bag Aarhus-rederiet er også blevet sat i forbindelse med en mulig kommende koncession på færgebetjeningen af Samsø ud fra en ny havn ved Ballen på Samsøs østlige kyst, tæt på sejlruten mellem Aarhus og Kalundborg.
Birte Dettmers ønsker imidlertid ikke at kommentere på en mulig fremtidig involvering i færgetrafikken til Samsø, som dermed også kan involvere Aarhus Havn.
Kattegatruten har i dag 30 sejlende medarbejdere og fem ansatte i land på kontoret i Aarhus. Flere af de driftsmæssige funktioner bag Kattegat er placeret i koncernhovedkvarteret i Flensborg. FRS-gruppen beskæftiger i alt omkring 1.000 medarbejdere og ca. 30 meget forskelligartede bil- og passagerskibe i Danmark, Finland, Nordtyskland, i Middelhavet mellem Spanien og Nordafrika samt i Oman.