23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Infrastruktur altafgørende for havnens største færgekunde

Mols-Liniens eksistensberettigelse er hurtig transport af biler og passagerer. Derfor er infrastrukturen på havnen altafgørende for rederiet, der i dag transporterer flere passagerer mellem Jylland og Sjælland end indenrigsflyene.
”Vi er den største aktør på havnen i forhold til passagerer og biler. I den store sammenhæng har vi i dag også en større andel af passagererne i øst-vest-trafikken end indenrigsflyene. Derfor er det helt centralt for os, at infrastrukturen på havnen fungerer. Vi driver hurtigfærger, hvor eksistensberettigelsen er, at vi kan transportere vores kunder hurtigt over Kattegat. For at det skal give mening, skal vores kunder også kunne komme til og fra vores havneterminaler hurtigt og uhindret,” svarer Mols-Liniens administrerende direktør Søren Jespersen, adspurgt om det centrale i sammenarbejdet med Aarhus Havn.

Godt samarbejde
Søren Jespersen understreger, at samarbejdet med havnen er både godt og konstruktivt, hvilket også er helt nødvendigt med alt det, der sker omkring Mols-Liniens terminal i Nordhavnen.
”Indtil videre ligger vi godt og har tilstrækkeligt albuerum på terminalen frem til 2020. Men det er helt centralt at have et stærk fokus på både havnens og  kommunens bagvedliggende infrastruktur med al det, der sker omkring os,” forklarer Søren Jespersen med henvisning til den enorme forandring, Nordhavnen og de bynære havnearealer i disse år gennemgår, med omfattende boligbebyggelse på de tidligere erhvervshavnearealer.
Samtidigt opgraderer Aarhus Kommune nu også jernbanen, der løber i en linje mellem byen og havnen, til en letbane, som får en langt højere frekvens end den nuværende lokalbane, der forbinder Aarhus med Grenaa.

Op til 20 daglige afgange
Det er Mols-Linien, der står for lagt størstedelen af al passager- og personbilstransport gennem Aarhus Havn. Rederiet har været gennem en turnaround med fokus på tonnageoptimering efter en række økonomisk set dramatiske år. Sidste år oplagde rederiet derfor sine to meget urentable små SeaJet-hurtigfærger og indchartrede i stedet den store katamaranfærge KatExpress 1 for en tiårsperiode. Mols-Linien kunne derved øge kapaciteten med op imod 50 pct. - uden vel at mærke at øge medarbejderantallet. Dermed kunne kostprisen per transporterede enhed bringes væsentligt ned. Samtidigt blev passagerproduktet, særligt det rettet mod businesssegmentet, styrket med langt flere afgange fra Aarhus på bekostning af Ebeltoft.
Fra maj i år øger Mols-Linien atter kapaciteten, når et søsterskib til KatExpress 1 ligeledes tages ind på ti års bareboat charter. Dermed kommer rederiet, inklusive hurtigfærgen Max Mols, til at operere tre færger ud fra Aarhus med op til 20 daglige afgange.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.208|instance-web01