De vestlige Limfjordshavne kan over en bred kam se tilbage på 2012 med tilfredshed. Der kan noteres en stigning i godsomsætningen på 36 procent fra 2011 til 2012. Import af foderstoffer og korn, og eksport af jordbrugskalk forklarer det meste. Det er godt for klimaet og godt for væksten i De vestlige Limfjordshavne, skriver Danske Havne.
En stigning i håndtering af træpiller til den lokale fjernvarme og skærver til flere lokale vejprojekter har også bidraget til godsomsætningen. Godsomsætningen i Skive Havn var derfor ikke overraskende den højeste i 20 år. Forventningerne til 2013 er nu stadig optimistiske, da den øgede omsætning er baseret på en langsigtet import af korn og træpiller.