23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stabilt resultat for Copenhagen Malmö Port

Det dansk-svenske havnesamarbejde på tværs af Øresund fastholdte sit 2011-niveau, men oplevede store stigninger i tre segmenter.
CMP (Copenhagen Malmö Port) nåede i 2012 en omsætning og et driftsresultat på samme niveau som 2011, trods svagere konjunktur. Bildistributionen, ro/ro-trafikken og olietransporterne steg kraftigt.

CMP’s omsætning beløb sig til 725 mio. SEK, og driftsresultatet blev 102 mio. SEK før vekselkurseffekter samt indtægter og omkostninger af engangskarakter steg omsætningen med 4 pct. og driftsresultatet med 15,8 mio. SEK.

”Resultatet afspejler, at virksomheden har udviklet sig stabilt trods den økonomiske situation”, siger Johan Röstin, adm. direktør i CMP.

Håndteringen af nye biler til markederne i Østersøregionen fortsatte med at stige for tredje år i træk. Antallet af biler steg med 9 pct. til 457.000. I øjeblikket håndterer CMP personbiler fra 13 forskellige bilproducenter. Så sent som i februar 2013 blev havnen i Malmø det svenske omdrejningspunkt for Mercedes varebiler.

”Tilgangen til land og kajer og den gode geografiske placering muliggør yderligere ekspansion. Vores mål er at øge volumenerne til 520.000 biler i løbet af 2013”, fortsætter Johan Röstin.

Den positive tendens for krydstogtsvirksomheden fortsætter også, med en stigning i 2012 til 376 anløb og 840.000 passagerer. København blev kåret til den bedste krydstogtshavn for femte år i træk. I 2013 tager krydstogtstrafikken også fart i Malmø, når den spanske krydstogtsarrangør Pullmantur forlægger sine krydstogtsanløb til byen.

Ro/ro-trafikken steg med godt 5 procent til 245.000 lastbiler/trailere, og håndteringen af olie med 16 procent til 5,2 millioner tons. Container- og tørlastmængderne faldt noget.

Kilde: CMP

BREAKING
{{ article.headline }}
0.169|