Bevæbnede vagter om bord på handelsskibe har vist sig at være et særdeles effektivt våben mod pirater i Østafrika, og de gode erfaringer vil Rederiforeningen nu videreføre til Vestafrika, der de seneste måneder har været plaget af piratangreb. I dag er bevæbnede og private vagter kun tilladt i meget begrænset omfang i Vestafrika. Derfor håber Rederiforeningen med støtte fra EU-kommissionen, at reglerne kan ændres som følge af den internationale ISO-standard, som bevæbnede vægter skal certificeres af.
”Som branche har vi via en mangesidet indsats stabiliseret situationen i Østafrika. Vi ønsker nu at tydeliggøre over for blandt andre de franske myndigheder, at vi også er klar til at yde en indsats på den anden side af kontinentet for at forebygge og bekæmpe pirateri,” siger Jan Fritz Hansen i en pressemeddelelse.