23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Specifikationer til nye Gedser – Rostock-færger klar

Scandlines løfter sløret for detaljer fra udbudsspecifikationerne på to nye Tysklandsfærger til levering i 2015.
Scandlines har nu sendt udbudsspecifikationer ud til en række nordeuropæiske værfter, der kan komme i betragtning til at bygge to nye færger til Scandlines’ Gedser – Rostock rute. Ifølge specifikationerne bliver de to nye færger af dobbeltender-typen, hvormed Scandlines’ tre ”trafikmaskine-overfarter” efter 2015, hvor de nye færger skal indsættes, alle vil være betjent af den samme overordnede færgetype.

Ydermere har Scandlines valgt at neddrosle kapacitetskravet lidt i forhold til de to oprindelig tiltænkte nye færger til ruten, som Scandlines november sidste år opsagde kontrakten på hos P+S Werften. Således kommer de nye færger til at få en kapacitet på omkring 1.250 lanemeter fordelt på to lastvognsdæk samt en passagerkapacitet på omkring 1.300.

De to dobbeltender færger vil få ydre dimensioner på omkring 145 til 155 meter over alt og en bredde på 25 meter. Scandlines har tidligere meldt ud, at fremdriften på de nye færger skal være baseret på LNG eller lignende, for ad den vej at gøre færgerne fuldt kompatible med de kommende ECA-krav, og samtidigt økonomisk rentable at drive. Dette er stadig planen, men ifølge Scandlines vil de nærmere omstændigheder omkring fremdriften blive detailprojekteret sammen med det værft, som ender med at få ordren.

Et af de grundlæggende designmål med de to nye dobbeltender-færger er ligeledes, at de sammen med de fire dobbeltender-færger på Rødby – Puttgarden-overfarten, ved dokninger, driftsforstyrrelser og lignede, skal kunne fungere som afløserfærger i en tonnagepulje mellem de to overfarter.

Det er planen, at de to nye færger skal kunne afløse Scandlines nuværende to færger, Kronprins Frederik og Prins Joachim på Gedser – Rostock-ruten medio 2015. De to gamle færger blev leveret i starten af 1980erne til det daværende DSB Rederis Intercityrute mellem Nyborg og Korsør.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web04