23948sdkhjf

Succes for Cruise Skagen på krydstogtmesse i Miami

To ekstra anløb til Skagen af store krydstogtskibe i 2014 og positiv og konkret interesse for den nye havneudvidelse i Skagen, kan Skagen Havn melde efter deltagelse i international krydstogtmesse.
Cruise Skagen deltog i sidste uge på den årlige krydstogtmesse Cruise Shipping Miami og det gav konkrete resultater. Rederiet Carnival UK meddelte, at man vil anløbe Skagen med skibene Queen Victoria og Arcadia i 2014.
 
Onsdag den 6. august 2014 ankommer Arcadia. Skibet er bygget i 2000 og kan have op til 2016 passagerer, er 285 meter langt og er på 83.781 Bt.

Queen Victoria anløber Skagen fredag den 12. september. Skibet er bygget i 2007 og kan have op til 1.990 passagerer, er 294 meter og er på 90.000 Bt. Begge skibe ligger for anker ud for Skagen Havn.

”At få disse anløb er frugten af mange års bearbejdning af Carnival UK , og er derfor en meget stor glæde,” udtaler projektleder Anne Sofie Rønne, Cruise Skagen.

Cruise Skagen havde under messen møder med repræsentanter fra 20 forskellige krydstogtrederier og der var meget stor interesse for Skagen Havns udvidelsesplaner og de muligheder den nye kaj giver for anløb af krydstogtskibe op til 350 meter.

”Det var fantastisk at mærke den store og positive interesse for vores havneprojekt og uden at kunne nævne navne, kan vi oplyse at flere rederier med store skibe er konkret interesserede i at anløbe Skagen Havn, når havneudvidelsen er klar forventeligt til sæson 2015,” lyder det endvidere fra havnedirektør Willy B. Hansen, Skagen Havn.

Med de 2 ekstra anløb er Skagen oppe på foreløbig otte anløb i 2014 med op til 7.500 passagerer. Sæsonen 2013 byder på 11 krydstogtanløb til Skagen med op til 5.000 passagerer.

Kilde: Skagen Havn / Cruise Skagen

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063