23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ros til besætningen

Maersk Line er dybt taknemlig over Emma Mærsk-besætningens håndtering i forbindelse med uheldet.
Havde det ikke været for besætningens sikre indgriben og professionelle overblik, kunne uheldet i Suez Kanalen være gået meget værre. Og det gælder hele vejen ned fra kaptajn Marius Gardastovus og maskinchef Michael Sorts beslutninger til den yderligere besætnings indsats.

Det vurderer Frants Sommer Reuss, Fleet Group Manager i Maersk Line Ship Management over for Søfart.

”Der blev udvist en meget professionel og kompetent reaktion, da ulykken skete. Og det er faktisk ikke for meget at sige, at vi nemt kunne havde stået i en langt værre position i dag, hvis ikke hele besætningen havde reageret, som de gjorde. Både teknisk og økonomisk,” bedyrer både Frants Sommer Reuss og Ole Graa Jakobsen.

De ønsker også at sætte en tyk streg under, at der intet som helst belæg er for ”mistænkeliggørelse” af besætningen i forhold til ansvaret for ulykken og håndteringen af skibet.

Afgørende momenter
”Det var bl.a. utroligt afgørende, at maskinchefen tog beslutning om at tage skibets power, da han kunne se udviklingen accelerere den gale vej. Den beslutning alene har sparet mange millioner, kan vi konstatere i dag,” siger Frants Sommer Reuss.

”Det var også afgørende, at maskinchefen gav kaptajnen besked om, at han havde under et kvarters energi (på ren generatorpower) til at få Emma Mærsk væk fra den katastrofale position midt i indløbet til Suez Kanalen og gelejdet af vejen,” understreger Frants Sommer Reuss.

En kaptajn og hans skib
Havde skibet ”lagt” sig, hvor ulykken skete (eller længere fremme i kanalen for den sags skyld), kan man kun gætte på størrelsen af f.eks. de økonomiske repressalier, man var blevet udsat for fra anden side. Ikke mindst fra kanalmyndighedernes side.

Kaptajn Marius Gardastovu fra Færøerne har sejlet på skibet, siden det blev leveret for syv år siden, og han var – trods ”panikken” og det uforklarlige i hele situationen - med det samme klar over, hvad han skulle gøre. Noget andet var, om han kunne få en kæmpe som Emma Mærsk til at reagere som ønsket på stærkt reduceret maskinkraft, midt i en konvoj og under ugunstige vindforhold.

Heldene i uheldet
Et held i uheldet var, at Marius Gardastovu er netop den Maersk Line-kap­tajn, der har været med til lave rederiets sejlads-simu­leringer i relation til Suez Kanalen, og han vidste, at det først og fremmest var afgørende, at man som punkt et fik stoppet skibet bagved – aktuelt en LNG-tanker – og at han derpå fik svunget skibet bagbord over og ind i drejebassinet, der leder til containerterminalen i Suez. Som Emma Mærsk (også til alt held) endnu ikke var nået forbi, da selve ulykken skete.

Containerterminalen var dér, hvor Gardastovu ville have skibet hen, med henblik på at man kunne få lettet skibet for containere. Han indså også straks, at det ville være en afgørende faktor. Både af skibstekniske og økonomiske årsager. Dels skulle skibet lettes, dels ville de fyldte containere, man kunne få fragtet videre hurtigst muligt, betyde en økonomisk byrde mindre for Maersk Line.

Men med opbydelsen af alle kræfter om bord lykkedes det først at få svunget Emma Mærsk rundt og ind i drejebassinet – under pres af skiftende vinde – og at få smidt ankrene, så man lå i position til at få skibet slæbt ind til terminalen med hjælp af slæbebåde. Mission accomplished.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02