Landets to største værfter, som ikke har nybygningsaktiviteter, Fayard i Munkebo på Fyn og Orskov i Frederikshavn, er begge kendetegnede ved, at de kommercielt orienterer sig længere uden for landets grænser, end de mindre danske reparationsværfter gør. Men begge værfters dokningskapaciteter overgår også langt de øvrige danske værfters og kan derfor gøre sig gældende på det nordeuropæiske marked for dokninger af deep sea-skibe, store færger og offshoretonnage. Orskovs største tørdok måler således 215 gange 34 meter, hvilket bl.a. gør, at den kan tage majoriteten af ro/ro-, ro/pax- og tankskibstonnagen, der opereres i Nordeuropa i dag. Ydermere kan Orskovs øvrige dokke, én anden tørdok samt to flydedokke, tage langt det meste af den typisk norske olie- og gas-offshoretonnage, der i de senere år har udgjort et af Orskovs vigtigste forretningsområder.
Fayard kan i dag kapacitetsmæssigt måle sig med de største reparationsværfter i Nordeuropa. Efter det tidligere Fredericia Skibsværft flyttede fra Fredericia i 2011 til Mærsk-koncernens nedlagte nybygningsværft Odense Staalskibsværft i Munkebo og blev til Fayard, er reparationsværftets kapacitet blevet udvidet betragteligt. I dag råder Fayard dermed over fire tørdokke fra 145 X 30 meter helt op til den enorme Dok 3, hvor Odense Staalskibsværft i sin tid byggede bl.a. Maersk Lines E-klasse containerskibe, der stadig rangerer blandt verdens største skibe. Det betyder, at Fayard i princippet kan markedsføre sig mod alle de store skibssegmenter, men markedet for dokninger af f.eks. VLCC’ere (de største tankskibe) og ULCC’ere (de største containerskibe) er dog forsvindende lille i Nordeuropa. Derfor har Fayard i stedet fokus på vedligehold og reparation af store offshore-installationer specifikt i forhold til den store dokkapacitet, mens de tre andre tørdokke på op til 303 X 45 meter anvendes til de øvrige skibssegmenter, som typisk udgør det nordeuropæiske skibsreparationsmarked.
I dag er Karstensens Skibsværft i Skagen landets største nybygningsværft målt i bruttotonnage-outputtet. Men samtidigt er en tredjedel af arbejdsstyrken på op til knapt 400 mand inklusive underleverandører i gennemsnit beskæftiget med skibsreparationer, hvilket også gør værftet til et af de større danske reparationsværfter. Mange af reparationskunderne i Skagen findes uden for landets grænser hos de typisk engelske, irske eller norske redere, der også udgør Karstensens Skibsværfts nybygningskunder.
Orskov beskæftiger i øjeblikket omkring 217 fastansatte samt et tilsvarende antal underleverandører. På Fayard i Munkebo er der lige nu omkring 130 fastansatte suppleret af ca. 320 mand i skaren af underleverandører.
Mindsker risiko
Der er godt 20 danske værfter, som i dag beskæftiger sig med skibsreparationer – herunder almindelige vedligeholdelsesdokninger. Dertil kommer en række virksomheder, som også har skibsreparationer og vedligehold som et af deres kerneområder, men som ikke råder over traditionelle værftsfaciliteter som beddinger eller tør- og flydedokke. Omvendt har flere af de traditionelle værfter i dag bredt deres fokus ud til også at indbefatte ikke-maritime områder for ad den vej at sikre en mere kontinuerlig udnyttelse af medarbejderstyrken i det relativt sæsonbetonede marked for skibsreparationer. Konkret kommer det til udtryk ved, at flere af værfterne i dag også tilbyder service- og konstruktionsopgaver inden for smedefagene ved siden af de traditionelle værftsaktiviteter.
De danske værfter er meget forskellige og er fordelt jævnt rundt i landets kystregioner.
Værfterne kan dog inddeles i to overordnede kategorier: Dem, som kombinerer nybygning af skibe med skibsreparationer, og så dem, der alene fokuserer på reparationsopgaver og dokninger.
Det er generelt kendetegnende ved den danske værftsbranche, at risikoen søges mindsket ved at holde antallet af fastansatte nede for i vid udstrækning at benytte sig af enten underleverandører eller af indhyret arbejdskraft.
Mens majoriteten af opgaverne hos de store reparationsværfter udgøres af ordrer fra private kunder/redere, er andelen af offentlige kunder hos de mindre værfter større. Derfor er opgaverne hos de mindre værfter i større grad end hos de store værfter baseret på evnen til at vinde offentlige EU-udbud frem for på egentlige længerevarende kommercielle kunderelationer.
Fayard kan i dag kapacitetsmæssigt måle sig med de største reparationsværfter i Nordeuropa. Efter det tidligere Fredericia Skibsværft flyttede fra Fredericia i 2011 til Mærsk-koncernens nedlagte nybygningsværft Odense Staalskibsværft i Munkebo og blev til Fayard, er reparationsværftets kapacitet blevet udvidet betragteligt. I dag råder Fayard dermed over fire tørdokke fra 145 X 30 meter helt op til den enorme Dok 3, hvor Odense Staalskibsværft i sin tid byggede bl.a. Maersk Lines E-klasse containerskibe, der stadig rangerer blandt verdens største skibe. Det betyder, at Fayard i princippet kan markedsføre sig mod alle de store skibssegmenter, men markedet for dokninger af f.eks. VLCC’ere (de største tankskibe) og ULCC’ere (de største containerskibe) er dog forsvindende lille i Nordeuropa. Derfor har Fayard i stedet fokus på vedligehold og reparation af store offshore-installationer specifikt i forhold til den store dokkapacitet, mens de tre andre tørdokke på op til 303 X 45 meter anvendes til de øvrige skibssegmenter, som typisk udgør det nordeuropæiske skibsreparationsmarked.
I dag er Karstensens Skibsværft i Skagen landets største nybygningsværft målt i bruttotonnage-outputtet. Men samtidigt er en tredjedel af arbejdsstyrken på op til knapt 400 mand inklusive underleverandører i gennemsnit beskæftiget med skibsreparationer, hvilket også gør værftet til et af de større danske reparationsværfter. Mange af reparationskunderne i Skagen findes uden for landets grænser hos de typisk engelske, irske eller norske redere, der også udgør Karstensens Skibsværfts nybygningskunder.
Orskov beskæftiger i øjeblikket omkring 217 fastansatte samt et tilsvarende antal underleverandører. På Fayard i Munkebo er der lige nu omkring 130 fastansatte suppleret af ca. 320 mand i skaren af underleverandører.
Mindsker risiko
Der er godt 20 danske værfter, som i dag beskæftiger sig med skibsreparationer – herunder almindelige vedligeholdelsesdokninger. Dertil kommer en række virksomheder, som også har skibsreparationer og vedligehold som et af deres kerneområder, men som ikke råder over traditionelle værftsfaciliteter som beddinger eller tør- og flydedokke. Omvendt har flere af de traditionelle værfter i dag bredt deres fokus ud til også at indbefatte ikke-maritime områder for ad den vej at sikre en mere kontinuerlig udnyttelse af medarbejderstyrken i det relativt sæsonbetonede marked for skibsreparationer. Konkret kommer det til udtryk ved, at flere af værfterne i dag også tilbyder service- og konstruktionsopgaver inden for smedefagene ved siden af de traditionelle værftsaktiviteter.
De danske værfter er meget forskellige og er fordelt jævnt rundt i landets kystregioner.
Værfterne kan dog inddeles i to overordnede kategorier: Dem, som kombinerer nybygning af skibe med skibsreparationer, og så dem, der alene fokuserer på reparationsopgaver og dokninger.
Det er generelt kendetegnende ved den danske værftsbranche, at risikoen søges mindsket ved at holde antallet af fastansatte nede for i vid udstrækning at benytte sig af enten underleverandører eller af indhyret arbejdskraft.
Mens majoriteten af opgaverne hos de store reparationsværfter udgøres af ordrer fra private kunder/redere, er andelen af offentlige kunder hos de mindre værfter større. Derfor er opgaverne hos de mindre værfter i større grad end hos de store værfter baseret på evnen til at vinde offentlige EU-udbud frem for på egentlige længerevarende kommercielle kunderelationer.
BREAKING