Succesrederiet Unifeeder er overtaget af en kapiatlfond fra en anden, idet Nordic Capital Fund har købt selskabet fra UK-baserede Mantagu Private Euity. Vilkårene er ikke offentligtgjort.
Montagu-fonden overtog Unifeeder i 2007 fra de operindelige danske stiftere og har siden formået at fortsætte væksten i markedet, så rederiet i dag bl.a. er den største feederoperatør på Østersøen.
Et par kommentarer knyttes til handelen fra de to involverede fonde:
“Unifeeder har opnået fremragende
resultater i de seneste seks år, og vi er meget tilfredse med det, virksomheden
har opnået. Sammen med Unifeeders CEO Jesper Kristensen og hans team er det
lykkes at få virksomheden til at vokse og udvikle den fra en lokal operation
til en forretning på tværs af de europæiske grænser – på trods af
markedsbetingelser, der til tider har været vanskelige. Vi ønsker Nordic Capital
og ledelsesteamet fortsat succes med Unifeeder,” siger Mads Hansen, der er
Direktør og leder af den nordiske region hos Montagu Private Equity.
“Nordic Capital ser en attraktiv platform for fortsat og accelereret
vækst for Unifeeder. Årsagen skal findes i en attraktiv industridynamik samt
Unifeeders stærke operationelle kompetencer og omkostningseffektive leverance
af logistikydelser af høj kvalitet. Unifeeder har en platform for yderligere
vækst både fra nuværende og nye geografier, inden for både feeder- og
shortsea-forretningen. Nordic Capital har en veldokumenteret erfaring med at
støtte virksomhedsledelsen i at realisere store vækstambitioner og ser frem til
at tage dette næste skridt med Unifeeders erfarne ledelse og dygtige
medarbejdere,” siger Lars Terney, Partner hos NC Advisory A/S, der er rådgiver
for Nordic Capital-fonde.