Et sjældent afbræk i rutinen som havneslæbebåd, hvor stort set al arbejde sker over forstævnen, gjorde at skibsføreren om bord på Svitzers slæbebåd Skuld udførte en forkert azimuth thruster-manøvre under et rig-slæb ud for Esbjerg, konkluderer Den Maritime Havarikommission i en netop udsendt havarirapport. Skuld deltog sammen med øvrige fire fartøjer i et rig-slæb, der foregik over skibenes agterstævne.
Det var om morgenen den 28. juni 2012, at Skuld kolliderede med jack-up boreriggen Ensco 72 under anløb af Esbjerg havn. Riggen var udover Skuld under bugsering af de tre slæbebåde Helios, Boa Balder og Fenja samt AHTS’eren Bourbon Orca. Efter instruks fra lodsen om bord i riggen, påbegyndte Skuld en manøvre for at skifte position i slæbet. Under denne manøvre kolliderede Skuld med riggen.
Ved kollisionen fik riggen mindre skader. Skuld fik en alvorlig lækage under vandlinjen, og måtte hurtigt bringes langs kaj. Med pumpeassistance fra land, assistance fra en anden slæbebåd, der lagde sig uden på Skuld langs kaj, samt en stor indsats fra Skulds skibsfører og besætning, lykkedes det at forhindre, at slæbebåden forliste. Efter et længere værftsophold kunne Skuld igen sættes i drift.
Skuld fik en ca. 30 X 40 cm hul i skroget under vandlinjen. Lækagen førte primært ind til bagbord vingetank og tank nummer to, begge indeholdende marinediesel, hvorfor der også skete et udslip i havnebassinet. En del af lækagen, ca. 5 X 10 cm, gav ydermere søen direkte adgang til maskinrummet, hvorfor slæbebåden også fik et black out.