23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sundbus påsejlede havnepier

En kom lettere til skade og to måtte tilses af redningsfolk efter Sundbussernes fartøj Pernille torsdag eftermiddag påsejlede havnepieren i Helsingborg.
Sundbussernes fartøj Pernille påsejlede i går eftermiddage ved 16-tiden pieren ved indsejlingen til Helsingborg havn. Påsejlingen forårsagede en mindre indtrykning af forstævnen og tre af de omkring 30 ombordværende passagerer måtte efterfølgende undersøges for mindre skader. Det skriver Helsingborg Dagblad.

Dagbladet oplyser ydermere, at Pernille efter påsejlingen fortsatte for egen kraft til kaj i Helsingborg, hvor et større opbud af redningsfolk var klar til at tilse passagerene. Af de tre tilsete personer blev en bragt til hospitalet med nakkesmerter.

Det er endnu ikke afklaret, hvad der var årsag til uheldet, men Pernille skulle angiveligt være kommet for tæt på pieren under indsejlingen, da den i havneanløbet mødte en af Scandlines færger mellem Helsingør og Helsingborg. Driften af Sundbussernes ene fartøj Pernille på ruten mellem Helsingør og Helsingborg er i dag fredag normal.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web03