23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

15 års jubilæum for Grimaldi-anløb i Esbjerg

Det er nu 15 år siden, at det italienske ro/ro-rederi Grimaldi Lines startede med at anløbe Esbjerg med sin Euro-Med-service.
Grimaldi Line, der hver uge forbinder Esbjerg med 27 havne i 17 lande, kan nu fejre 15 års jubilæum for anløb i Esbjerg Havn. Hvis man ser bort fra DFDS’ mere end 100 år gamle Englandsrute, er Grimaldi Line den længstvarende linjeservice i Esbjerg.
 
Det er Esbjerg-virksomheden Niels Winther, der repræsenterer Grimaldi Line. I starten kun som linjeagent, men i dag i et egentligt partnerskab om selskabet SAL (Scandinavian Auto Logistics).
 
”Udfordringerne for det danske erhvervsliv er store i en globaliseret verden. Derfor bestræber vi os hele tiden på at tilbyde vores kunder kreative og innovative transportløsninger til de rigtige priser med søtransport som et naturligt led,” siger Henrik Otto Jensen, der er ejer af Niels Winther, i en pressemeddelelse.
 
Samarbejdet med Grimaldi Lines har medvirket til stor vækst og udvikling hos Niels Winther. En udvikling der betyder, at Niels Winther i dag er international logistikudbyder med speciale inden for ro/ro-området.
 

Euro-Med-servicen består af fem skibe, der sejler til alt fra Norge til Egypten. De fem skibe regnes for at være en af de mest udbyggede short sea shipping-ruter, der anløber Danmark

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01