Finske Viking Line introducerede i januar i år cruisefærge-nybygningen Viking Grace, der er verdens hidtil største og mest avancerede gasdrevne færge. Den 57.000 BT store færge er det første skib i sit segment, der anvender flydende naturgas eller LNG (Liquefied Natural Gas) som bunker. Viking Grace er den første gasdrevne cruisefærge.
Begrebet cruisefærge er en lidt uautoriseret skibstypebetegnelse, der dog kan defineres som et oftest meget stort ro/ro-passagerskib med en omfattende nataptering og hoteldel til passagerer i kombination med bildæk. Samtidigt opereres en cruisefærge i fast rutefart mellem A og B. For Vikling Grace er det den intensive rute mellem Stockholm, via Ålandsøerne, til Turku i Finland med en cirkulation i døgnet. Ruten tillader derfor kun meget korte turn arounds, som udfordres af skibets store kapacitet på 1.275 lanemeter samt 2.800 passagerer fordelt i 880 kahytter.
Der er flere direkte eksempler på, at de meget innovative - oftest finsk-byggede - cruisefærger, som siden 1980'erne har været en fast bestanddel af færgetrafikken mellem Sverige og Finland, har været trendsættende i forhold til krydstogtindustrien. Det kommer helt sikkert også til at være tilfældet med Viking Grace, der er bygget hos STX Finland i Turku. Interiørmæssigt repræsenterer Viking Grace næsten et paradigmeskifte i forhold til tidligere generationer af cruisefærger, og den er design- og konceptmæssigt ligeledes langt fremme i forhold til en generelt konservativ krydstogtindustri.
Men hvad der måske er mere interessant, er, at den meget store og komplekse Viking Grace, hvis der ses bort fra den intensive operation fra A til B, i teknisk forstand også kan betragtes som en case i forhold til kommende LNG-drevne generationer af krydstogtskibe. For short sea-skibsfarten står ikke alene med de kommende udfordringer med emissions- og udledningsrestriktioner i ECA-områderne (Emissions Control Areas). Områder, som bl.a. indbefatter nogle af de mest krydstogt-intensive områder uden for Middelhavet fra 2015.
Ses Viking Grace som LNG-case alene i forhold til cruisefærge-segmentet i vores egne nærområder, er det ruter som DFDS’ København-Oslo-rute og Color Lines Oslo-Kiel-rute, der er de oplagte sammenligninger. Fjord Line Danmark er, modsat både DFDS og Color Line, allerede gået ud ad LNG-sporet og afventer lige nu to nye LNG-drevne cruisefærger til deres Norges-ruter ud fra Hirtshals. Dermed kommer Fjord Line Danmark globalt set til at præsentere LNG-case nummer to inden for segmentet, når deres norskbyggede Stavangerfjord indsættes i slutningen af juni i år.
Wärtsilä
På trods af det meget fokus, der er på LNG som bunkeralternativ i skibsfarten, er LNG-fænomenet langtfra nyt. Blandt de mindre færgetyper opereres i dag et større antal LNG-drevne færger i Norge, og flere er hele tiden på vej. I Danmark kontraherede Samsø Kommune tidligere på året en LNG-drevet færge hos det polske Remontowa-værft, der allerede har en anseelig referenceliste med LNG-færger bag sig.
Ydermere arbejder Danske Færger i øjeblikket på et LNG-retrofittings-projekt på deres to moderne Spodsbjerg-Taars-færger. Ses der uden for færgeområdet, men stadig inden for de segmenter hvor medium speed 4-taksmotorer er normen, er det særligt blandt LNG carriers og offshore-skibe, at LNG hidtil har haft den største udbredelse.
Alene Wärtsilä, der har leveret store dele af fremdrivnings- og LNG-systemet til Viking Grace, har p.t. 582 dual fuel-gasmotorer i drift på skibe world-wide.
Største skibssegment er LNG carriers, der længe har udnyttet afdampningen fra lasten som bunkeralternativ. Næststørste segment hos Wärtsilä er offshorefartøjer, hvor det ligesom på færgeområdet også er de norske redere, som er i spidsen. Wärtsilä har ydermere p.t. 225 gasmotor-gensets i drift på landbaserede kraftværker. Mens altså Wärtsilä er store på gastank og offshore, har det hidtil været motorproducenter som Rolls-Royce Bergen og Mitsubishi, der har været mest synlige på de mindre gas-færger. Gasmotorer på low speed 2-taktsområdet ventes i større omfang, fra flere af producenterne, at være klar fra omkring 2015.
Begrebet cruisefærge er en lidt uautoriseret skibstypebetegnelse, der dog kan defineres som et oftest meget stort ro/ro-passagerskib med en omfattende nataptering og hoteldel til passagerer i kombination med bildæk. Samtidigt opereres en cruisefærge i fast rutefart mellem A og B. For Vikling Grace er det den intensive rute mellem Stockholm, via Ålandsøerne, til Turku i Finland med en cirkulation i døgnet. Ruten tillader derfor kun meget korte turn arounds, som udfordres af skibets store kapacitet på 1.275 lanemeter samt 2.800 passagerer fordelt i 880 kahytter.
Der er flere direkte eksempler på, at de meget innovative - oftest finsk-byggede - cruisefærger, som siden 1980'erne har været en fast bestanddel af færgetrafikken mellem Sverige og Finland, har været trendsættende i forhold til krydstogtindustrien. Det kommer helt sikkert også til at være tilfældet med Viking Grace, der er bygget hos STX Finland i Turku. Interiørmæssigt repræsenterer Viking Grace næsten et paradigmeskifte i forhold til tidligere generationer af cruisefærger, og den er design- og konceptmæssigt ligeledes langt fremme i forhold til en generelt konservativ krydstogtindustri.
Men hvad der måske er mere interessant, er, at den meget store og komplekse Viking Grace, hvis der ses bort fra den intensive operation fra A til B, i teknisk forstand også kan betragtes som en case i forhold til kommende LNG-drevne generationer af krydstogtskibe. For short sea-skibsfarten står ikke alene med de kommende udfordringer med emissions- og udledningsrestriktioner i ECA-områderne (Emissions Control Areas). Områder, som bl.a. indbefatter nogle af de mest krydstogt-intensive områder uden for Middelhavet fra 2015.
Ses Viking Grace som LNG-case alene i forhold til cruisefærge-segmentet i vores egne nærområder, er det ruter som DFDS’ København-Oslo-rute og Color Lines Oslo-Kiel-rute, der er de oplagte sammenligninger. Fjord Line Danmark er, modsat både DFDS og Color Line, allerede gået ud ad LNG-sporet og afventer lige nu to nye LNG-drevne cruisefærger til deres Norges-ruter ud fra Hirtshals. Dermed kommer Fjord Line Danmark globalt set til at præsentere LNG-case nummer to inden for segmentet, når deres norskbyggede Stavangerfjord indsættes i slutningen af juni i år.
Wärtsilä
På trods af det meget fokus, der er på LNG som bunkeralternativ i skibsfarten, er LNG-fænomenet langtfra nyt. Blandt de mindre færgetyper opereres i dag et større antal LNG-drevne færger i Norge, og flere er hele tiden på vej. I Danmark kontraherede Samsø Kommune tidligere på året en LNG-drevet færge hos det polske Remontowa-værft, der allerede har en anseelig referenceliste med LNG-færger bag sig.
Ydermere arbejder Danske Færger i øjeblikket på et LNG-retrofittings-projekt på deres to moderne Spodsbjerg-Taars-færger. Ses der uden for færgeområdet, men stadig inden for de segmenter hvor medium speed 4-taksmotorer er normen, er det særligt blandt LNG carriers og offshore-skibe, at LNG hidtil har haft den største udbredelse.
Alene Wärtsilä, der har leveret store dele af fremdrivnings- og LNG-systemet til Viking Grace, har p.t. 582 dual fuel-gasmotorer i drift på skibe world-wide.
Største skibssegment er LNG carriers, der længe har udnyttet afdampningen fra lasten som bunkeralternativ. Næststørste segment hos Wärtsilä er offshorefartøjer, hvor det ligesom på færgeområdet også er de norske redere, som er i spidsen. Wärtsilä har ydermere p.t. 225 gasmotor-gensets i drift på landbaserede kraftværker. Mens altså Wärtsilä er store på gastank og offshore, har det hidtil været motorproducenter som Rolls-Royce Bergen og Mitsubishi, der har været mest synlige på de mindre gas-færger. Gasmotorer på low speed 2-taktsområdet ventes i større omfang, fra flere af producenterne, at være klar fra omkring 2015.
BREAKING