23948sdkhjf

Søværnet trænede live missilskydning mod luftmål

Fredag gik Esbern Snare i gang med endnu en test af skibets våbensystemer. Denne gang blev der skudt med et live missil.
Esbern Snare og dens 99 mand store besætning indledte fredag  den sidste i en række af operative tests af enhedens forsvarssystemer – missilsystemet NATO Evolved Sea Sparrow Missile (ESSM), der bruges mod luftmål. Skydningen foregik ved Royal Navy's missilskydebane vest for Hebriderne ud for Skotland.

Gennem det seneste halve år har Esbern Snare været genstand for talrige test af skibets evne til at forsvare sig mod indkommende lufttrusler. Testene har omfattet operative skydninger med skibets to 35 mm. Close In Weapon System maskinkanoner samt afskydning af specielle granater, der generer et falsk radarekko, som indkommende missiler kan opfange og låse deres radar på i stedet for på skibet.

Testforløbet kulminerede med første affyring af et Sea Sparrow missil mod et hurtigt indkommende ubemandet fly – kaldet en drone - der simulerer et angribende missil.
Til brug for denne test anvender Esbern Snare krigsmissiler med et specielt indbygget registreringsmodul, som gør, at alle de mange data og informationer, som missilet får under armering, opstart og under den korte flyvetid mod målet, rekorderes og gemmes til videre analyse. Erfaringerne fra disse målinger deles efterfølgende med alle øvrige NATO-lande, der anvender denne missiltype.

Kilde: Esbern Snare/Søværnet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126