23948sdkhjf

Esbjerg på charmeoffensiv i Houston

Esbjerg vil være med i energiens superliga, og derfor besøger en dansk delegation nu verdensstørste offshore konference.
En dansk delegation rejste lørdag til Houston for at deltage i en todages begivenhed arrangeret af World Energy Cities Partnership (WECP). Under mødet præsenterer borgmester i Esbjerg Kommune Johnny Søtrup (V) officielt Esbjerg Kommunes kandidatur til et eksklusivt globalt netværk af byer, som har stærke interesser i energisektoren. Hvis det lykkes vil udnævnelsen, ifølge Esbjerg Kommune, komme hele Danmark til gode, fordi det vil bidrage med at trække udenlandske virksomheder inden for sektoren til Danmark, samtidig med at danske virksomheder får et talerør ind i den verdensomspændende organisation.
 
”Interessen for EnergiMetropol Esbjerg er positiv. Efter amerikanske forhold er vi selvfølgelig en lille by, men det vi har opnået, vores mål og ambition er absolut noget, som amerikanerne kan forhold sig til. Den amerikanske drøm er blevet til virkelighed i Esbjerg. Hvis WECP peger på Esbjerg som en ligeværdig medspiller, er det med til at sætte os på verdenskortet,” siger Johnny Søtrup.
 
Skaber kontakter
WECP mødet falder sammen med den årlige Offshore Technology Conference i Houston. Og det er ikke et tilfælde. Konferencen fokuserer på udviklingen af offshoreenergi primært olie og gas. Konferencen regnes for at være den største indenfor branchen med et deltagerantal over 70.000 og repræsentanter fra 114 lande.
 
”Via WECP har vi mulighed for at skabe nogle spændende kontakter, som vil komme virksomhederne i Esbjerg og resten af Danmark til gode. Vores deltagelse i både WECP og offshore konferencen hænger utrolig godt sammen og vil være med til at åbne døre. Det betyder utrolig meget, at du har nogle gode kontakter, der kan sige god for dig – det vil Esbjerg bl.a. opnå gennem samarbejdet i WECP,” siger bestyrelsesformand i Esbjerg Erhvervsudvikling John Lesbo.
 
Afgørelsen om Esbjergs optagelse i WECP træffes først til efteråret, når netværket holder årsmødet. Her vil den danske delegation deltage og afvente beslutningen. I dag består WEPC ad 19 energi hovedstænder: Aberdeen, Storbritannien; Atyrau, Kasakhstan; Calgary, Canada; Dammam, Saudi Arabien; Daqing, Kina; Doha, Qatar; Dongying, Kina; Halifax, Canada; Houston, USA; Luanda, Angola; Malabo, Ækvatorialguinea; Perth, Australia; Port Harcourt, Nigeria; Rio de Janeiro, Brasilien; San Fernando, Trinidad & Tobago; St. John's, Canada; Stavanger, Norge; Tomsk, Rusland; Villahermosa, Mexico.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095