I en artikel for nylig beskrev Søfart en af shippingindustriens helt store udfordringer, nemlig dokumentstyring, og den problematik kender shippingvirksomheden Bimco også til.
Problematikken i artiklen har vi beskæftiget os indgående med, da BIMCO producerer og publicerer en væsentlig del af den standarddokumentation, der bruges inden for international søfart. Da mulighederne for at dele information via nettet opstod, var det os derfor magtpåliggende at komme op med et sikkert og brugbart system til at udfærdige, redigere og ikke mindst gemme elektronisk shippingdokumentation, og som kunne bruges af den samlede maritime branche uanset beliggenhed eller volumen af forretninger indgået.