Fornæs Skibsophug i Grenaa fordobler fra juli i år sin ophugningskapacitet, når en ny ophuggerbedding til 20 mio. kr. tages i brug. Den nybyggede bedding øger firmaets årlige kapacitet fra i dag ca. 15.000 (lightweight) ton til ca. 30.000 ton, som i følge Fornæs Skibsophugs direktør Peter Niemann er helt nødvendigt for at følge med efterspørgslen, der er stigende.
”Faktisk er der en lidt trist baggrund for, at vi har travlt. De fleste af de skibe vi får ind er under 3.000 ton fra nordeuropæiske redere, som må ty til ophugning. De oplever, at det bliver stadigt sværere at få en forretning ud af de små skibe i dagens marked, noget som jo også kommer til at påvirke de mindre havne negativt på længere sigt,” siger Peter Niemann til Søfart.dk.
Ses der bort fra den triste baggrund med den pressede nordeuropæiske småskibsfart, betyder de mange ophugninger i Grenaa, at Fornæs Skibsophug i øjeblikket har 35 fastansatte medarbejdere plus yderligere omkring 15 mand i gang på de lejede kajer i Grenaa Havn. En af de helt store opgaver i den kommende tid bliver ophugningen af den tidligere finske færge RG 1, som er det hidtil største indkøbte skib hos Fornæs Skibsophug. Den godt 10.000 bt. store ro/pax-færge blev indkøbt tidligere i år med videresalg for øje.
”Der var et par interesserede købere fra Tjekkiet og Litauen, men de var ikke prismæssigt interessante for os. Derfor ophugger vi nu skibet, der bl.a. har nyere redningsbåde og hjælpemotorer,” siger Peter Niemann. Han oplyser, at skibet allerede er afrigget indvendigt, så det i teknisk forstand ikke mere er at regne som et skib. Selve ophugningen skal ske løbende, når de mange andre opgaver tillader det.