Risikoledelse og godt købmandskab i dansk shipping
I Lewis Carroll’s børnebog Bag spejlet møder Alice den hvide dronning. Alice siger, at hun ikke kan tro på noget, der er umuligt, hvortil dronningen svarer, at i så fald kan Alice ikke have øvet sig ret meget. Dronningen tilføjer, at da hun selv var på Alices alder havde hun øvet sig en halv time h
Af Henrik Sornn-Friese, CBS
Tro på det umulige!
At tro på det umulige er at tage risiko alvorligt. Risikovurdering er den proces, hvor en virksomhed søger at identificere, analysere og vurdere sine forretningsmæssige risici, og risikoledelse er virksomhedens samlede tiltag til at vurdere, overvåge og imødegå disse risici. Når maritim risikovurdering og risikoledelse i disse år står højt på agendaen hos Det Blå Danmarks virksomheder skyldes det naturligvis, at umulige ting sker, og at der går en lige linje fra risiko til (økonomiske) præstationer.