23948sdkhjf

Esvagt målretter nybygninger til arktiske farvande

De fire sidste enheder i Esvagts lange Carpathia-serie af Standby/Rescue-fartøjer optimeres til operation i arktiske farvande.
Det øgede fokus på olieudvinding i arktiske havområder har fået Esvagt til at modificere de seneste to nybygninger i Carpathia-klassen, som rederiet for nylig fik leveret den 12. enhed af siden 2007.

Esvagt Celina og Esvagt Celeste, som seriens 11. og 12. enhed hedder, har således fra starten af fået winterization og de-ice-klasse. Dermed er dækket på udvendige arbejdsområder opvarmet for at undgå overisning og for at øge sikkerheden for besætningen. Ydermere er kraner og anden udrustning på dækket forberedt til at kunne fungere i farvande med risiko for overisning.

Modsat de tidligere 10 skibe i serien er de to nybygninger Esvagt Celina og Esvagt Celeste i lighed med Esvagts tre X Bow-skibe, Esvagt Bergen, Esvagt Stavanger og Esvagt Aurora, også forberedt til at kunne indgå i den norske olie-offshore industris forureningsberedskab. Derfor har de to seneste nybygninger bl.a. også fået en større dispergeringstank, så de nu, kapacitetsmæssigt, i forhold til opsamling af overfladeolie, lever op til kravene i de seneste norske NOFO 2009-regler.

Endelig har Esvagt også justeret den lange serie i retning af større driftseffektivitet – altså lavere bunkerforbrug. Dette er sket ved at installere et ekstra og mindre genset, som giver skibene en endnu højere grad af driftsfleksibilitet, når de ligger standby.

Esvagt har yderligere to skibe i ordre hos ASL Shipyard i Singapore, der har bygget hele Carpathia-klassen. 13. og 14. enhed leveres i første og andet kvartal 2014. Begge med samme konfiguration som Esvagt Celina og Esvagt Celeste.

Ingen af de fire sidste skibe i serien er endnu sluttet i charteraftaler, men rederiet forventer, at de kommer til at klare sig godt i markedet med de nye features.

”Skibe af denne type er alsidige og passer fint ind på eksempelvis det norske marked, hvor de har en størrelse, en funktion og en pris, der gør dem eftertragtet,” siger Ib Hansen, Esvagts Chief Commercial Officer, i rederiets seneste nyhedsbrev ESVAGT Nyt.
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08