Efter et kort og intensivt fusionsforløb, står den nyudnævnte Thorco-chef, Henrik Ramskov, fra 1. juli 2013 i spidsen for verdens næststørste multipurpose-rederi. Et rederi med omkring 90 skibe i flåden med en løftekapacitet på op til 400 tons og en størrelse på mellem 5.000 og 20.000 t.dv.
Fusionen var, ifølge Henrik Ramskov, en mulighed, der pludselig bød sig i et fragmenteret marked præget af mange aktører og behov for konsolidering.