Hirtshals Havn fortsætter med at være base for tyske Howaldtswerke-Deutsche Werfts (HDW) testsejladser af ubådsnybygninger. I øjeblikket er det den israelske nybygning af Super-Dolphin-klassen INS Tanin, der i perioder kan ses i Hirtshals. Sidste år var det bl.a. en ubåd i den portugisiske diesel-elektriske Trinte-klasse, som blev testet i de dybe områder af Nordsøen, hvor Hirtshals ligger bekvemt som testbase med kort landværts afstand til byggeværftet i Kiel.
Den 68 meter lange INS Tanin menes at være den største ubåd, bygget i Tyskland siden Anden Verdenskrig. INS Tanin er dieselelektrisk, som er lidt af et speciale hos HDW i forhold til ubåde. Undervandsfartøjet følges senere i år af et søsterfartøj i klassen, INS Rahav. Ifølge nyhedsbrevet Defence Update underskrev den israelske forsvarsminister Ehud Barak i Tyskland sidste år en kontrakt på i alt seks enheder i Super-Dolphin-klassen.
Super-Dolphin-klassen er en opfølger på det israelske søværns tre ubåds store Dolphin-klasse fra 1990erne. Denne lidt mindre klasse er ifølge internationale militærmedier bl.a. udrustet med land-angrebs- og cruise-missiler, der kan medføre atomare springhoveder. Mens Dolphin-klassen i dag regnes for blandt de mest avancerede diesel-elektriske ubåde i verden, tager Super-Dolphin-klassen skridtet videre med et ilt-uafhængigt brændselscelle-baseret system, der gør den nye klasse i stand til at være neddykket i længere tid end den tidligere klasse. Den tidligere klasse skal dog, ifølge Defence Update, have retrofittet systemet på et senere tidspunkt.
Søfart.dk har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Hirtshals Havn omkring samarbejdet med HDW, men havnedirektør Jens Kirketerp Jensen meddeler, at havnen ikke ønsker at udtale sig.