23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny Strynø-færge testes i det sydfynske

Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri har leveret Langeland Kommunes nye færge, der skal tage over mellem Rudkøbing og Strynø.
Langeland Kommune, der fra i dag 1. juli har overtaget færgebetjeningen af Strynø – Rudkøbing-overfarten fra det kommunale færgeselskab Strynø-Rudkøbing Færgefart, tester i disse dage nybygningen Strynø. Færgen blev for nylig overtaget fra Hvide Sande Skibs og Baadebyggeri og skal afløse rutens hidtidige færge, Strynboen, som er fra 1966.

Strynø er den seneste nybygning til de små danske ø- og genvejsruter, som i et par år nu har gennemgået en større tonnagefornyelse. Den aktuelle færge adskiller sig dog fra de fleste af de seneste nye små-færger ved ikke at være en dobbeltender, men derimod en enkeltendet færge, som i sit layout minder om rutens eksisterende færge.

Den nye færge er på 310 bt. og måler over alt 38,2 m. Designet er udført af OSK ShipTech i Aarhus.

Strynø er byggenummer 129 fra Hvide Sande Skibs og Baadebyggeri. Værftet i Hvide Sande leverede sidste år også den væsentlig større færge Uraniborg til det svenske offentlige selskab Ventrafiken AB.

Helt aktuelt leverer værftet også snart crew- og service-fartøjet Kattegat Wind til DONG Energy Wind Power, som skal anvende deres nybygning som fast servicefartøj på Anholt Havmøllepark med base i Grenaa. Kattegat Wind er søsterskib til parkens øvrige to servicefartøjer Djurs Wind og Anholt Wind.

Søfart bringer et skibsportræt af Langeland Kommunes nye færge i løbet af sommeren.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04