På søndag 14. juli bliver dansk-norske Fjord Lines godt 1,5 mia. kr. dyre vision en realitet, når den første af to nybyggede LNG-drevne cruisefærger Stavangerfjord kl. 21.00 afgår Hirtshals mod Stavanger og Bergen. Dermed har Fjord Line taget hul på et helt nyt kapitel i sin nu 20-årige færgeoperation mellem Danmark og Norge, som for første gang skal baseres på nybyggede færger, designet til og kontraheret af rederiet selv.
Introduktionen af Stavangerfjord på søndag betyder, at rederiet for første gang har to konventionelle ro/pax-skibe til rådighed og dermed både kan øge frekvensen på Vestnorge, men også introducere en ny helårsrute mellem Danmark og Sydnorge.
Indtil december i år skal den nye Stavangerfjord samsejle med Fjord Lines nuværende ro/pax-færge Bergensfjord. Men når nybygning nummer to, der også kommer til at hedde Bergensfjord, er leveret, flyttes den gamle Bergensfjord efter en gennemgribende ombygning og under et nyt navn til en helt ny rute over Oslofjorden.
Hermed har Fjord Line fra årsskiftet to helt nye og ens cruisefærger til rådighed i Danmark-Norge-trafikken, en ny helårs daglig ro/pax-rute til Sydnorge mellem Hirtshals og Langesund samt fra næste år også en ny rute over Oslofjorden mellem Sandefjord og Strømstad.
Stavangerfjord sætter på søndag således ikke bare en lille tonnagerokade i gang, men indleder også en ny konkurrencesituation på det norsk/danske fragtmarked, og rederiet genopdyrker et næsten glemt marked på det norske vestland for minicruise og konferencerejser.