Den nye Strynø-færge, Strynø, skulle have sejlet sin jomfrutur i går, onsdag den 24. juli, men indsættelsen af færgen er udsat. Installeringen af en ny broklap i færgehavnen på Strynø er nemlig blevet forsinket, det skriver Fyns Amts Avis.
Han forventer, at den nye broklap er klar til brug på mandag. Herefter skal personalet bruge et par dage på at øve sig i at betjene den nye færge. Indtil Strynø indsættes vil den gamle færge Strynboen, der i øjeblikket er til salg, sejle på ruten Rudkøbing - Strynø.
Det er ikke første gang, at indsættelsen af den nye færge må udsættes. I starten af juni kunne værftet, Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri, meddele, at der var sket en fejl under testningen af sprinklerne, der satte styrehuset under vand og forsinkede leveringen af færgen med en uge.