Triple-E-skibene fremhæves som verdens største skibe. Dette er også helt aktuelt korrekt. Forgængeren, de otte E-Både fra Odense Staalskibsværft, var også verdens største – i hvert fald verdens største containerskibe, da Emma Mærsk blev introduceret i 2006, men det lykkedes ikke Maersk Line at slå 2006-rekorden in-house. Faktisk indledte Mediterranean Shipping Company to år senere deres 14.000 TEU og 165.000 t.dv. store 12-skibs Daniela-klasse fra Samsung og Daewoo-værfterne. Altså skibe, der havde 3.000 TEU og knapt 7.000 t.dv. større kapacitet end E-Bådene. I årene efter opskrev Maersk Line imidlertid E-Bådenes kapacitet til 15.500 TEU, hvormed TEU-rekorden igen var i lyseblå favør. Dette holdt frem til sidste år, hvor CMA CGM var klar med deres nye såkaldte Explorer-klasse, startende med CMA CGM Marco Polo på 16.020 TEU og en dødvægt på 187.625 tons.
Ses der på ordrerne ude på værfterne, ventes Triple-E-skibene at blive overgået som verdens største containerskibe om et par år, hvor China Shipping Container Lines (CSCL) introducerer deres nye serie fra Hyundai HI på hver 18.400 TEU. Det er dog nok næppe de kinesiske skibes marginalt større TEU-kapacitet, der kan udfordre Maersk Line, men i stedet det faktum, at CSCL’s skibe er kontraheret mere end 40 mio. dollars billigere (per styk) end Triple-E-skibene. Omvendt er der endnu ikke offentliggjort noget fra CSCL, der tyder på, at deres nye skibe bliver så energimæssigt optimerede som Triple-E, og dermed på den lange bane formentlig mindre konkurrencedygtige på driftssiden.
Ses der frem i tiden, vil Triple-E-skibenes status som verdens største skibe, eller flydende objekter, blive overgået om et par år, når Shell er klar med deres nye gigantiske Prelude FLNG. En såkaldt floating liquefied gas-produktionsenhed, der kommer til at måle ikke mindre end 488 m gange 74 m og have en letvægt på mere end 260.000 tons.
Historisk set er Triple-E-skibene ikke de største skibe, der har besejlet verdenshavene. 1970'ernes og 1980'ernes supertankere står stadig for den rekord. Den største af dem var Seawise Giant fra 1979. Skibet huskes formentligt af flere som Jahre Viking og senere Knock Nevis, inden det som en anden Lonesome George blev ophugget i 2010 under navnet Mont. Den enorme supertanker målte over alt 458 m og havde en dødvægt på 564.763 tons.