Panamakanalen er en ingeniørmæssig udfordring til 30 mia. kr. Det forventes, at projektet vil være undervejs i syv år, inden det er endeligt på plads i april 2015, og det er dermed 101 år efter den officielle åbning af den dengang banebrydende forbindelse mellem Stillehavet og Atlanterhavet.
Udvidelsen af kanalen skaber mulighed for at tiltrække skibe større end den nuværende kapacitetsrestriktion på panamax-størrelser, og samtidig åbner den for nye segmenter og nye handelsruter.