Af Erik Brandt-Jensen
Siden 1. september har danske skibsmæglere i henhold til SKATs udlægning af momsloven § 34 stk. 1 nr. 8 (om momsfritagelse for nødvendigt udstyr og visse ydelser til skibe i udenrigsfart) været pålagt at betale moms for de tjenesteydelser, mæglerne yder skibe i udenrigsfart.
Det sker ud fra en ny ide hos SKAT om, at mæglerne arbejder for ”egen regning” og ikke som de agenter for skibene, de selv mener at tjene som. Og SKATs udlægning har man valgt at tage til følge hos organisationen Danske Havne, der reelt er dem, der udsteder regninger til mæglere for de såkaldte ”visse ydelser” – det være sig lodsninger, trosseføring, slæbebådsassistance etc.
Myndighedsafgørelse
Ifølge vicekontorchef Nete Herskind fra Danske Havne har man i samråd med sin juridiske rådgiver valgt at følge SKATs oplæg – selv om man hos Danske Havne måske nok kan være i tvivl om værdien og moralen i tiltaget. Også ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel, hvis man skeler til danske havnes tiltrækningskraft i forhold til udlandet.
”Men der er sådan set ikke så meget, vi kan gøre ved det,” siger Nete Herskind.
”Det er SKATs vurdering af sagen, og deres anvisninger, som ansvarlig myndighed, må vi ud fra et juridisk synspunkt følge. Vi er da opmærksomme på, at sagen endnu ikke er fremme ved en endelig afgørelse, men vi har altså valgt at følge det såkaldte styresignal, SKAT har afgivet i sagen,” slutter hun.
Fejlfortolkning
Anderledes skeptiske omkring momssagen er man ikke uventet hos Danmarks Skibsmæglerforening, hvor man for det første ikke rigtigt forstår SKATs resolvering og for det andet frygter, at det hele kan udmønte sig i nogle økonomiske belastninger af særdeles uvelkommen karakter for mange medlemmer.
Som foreningens formand, Tonny Paulsen, præsenterede sagen på den nys overståede generalforsamling, så er der tale om en kovending hos SKAT efter mange års anvendt afregningsprocedure. Og i forhold til Danske Havnes følgeslutning mener mæglerne, at der må være tale om en fejlfortolkning.
T(r)osserier
Helt konkret er Danmarks Skibsmæglerforening overbevist om, at SKAT har fået den helt ukorrekte opfattelse, at mæglerne arbejder for ”egen regning” omkring begrebet skibsafgifter og de såkaldte ”visse ydelser”, som SKAT betegner dem.
Men hvordan mæglerne kan arbejde for ”egen regning”, når det gælder f.eks. lovbefalet bistand af lodser og trossefolk, mangler man så vist at give en rimelig forklaring på. Desuden er skibsafgifter som begreb noget, havnene pålægger skibene. Ikke mæglerne.
Likviditetsproblemet
Sagen når et nyt bureaukratisk højdepunkt, når det tidligere er erkendt mundtligt fra SKAT over for Danmarks Skibsmæglerforening, at bemeldte moms reel er momsfri.
Men altså først efter, at mægleren i henhold til den ”normale” momsregel-fremgangsmåde har indbetalt momsen og så søgt den refunderet igen. Summen af den ligning er altså, at mæglerne pålægges mere bureaukrati og en likviditetsudfordring, idet momsen jo kan lune sig hos SKAT i rum tid, inden den refunderes.
Fra Danmarks Skibsmæglerforenings side har man foreslået sine medlemmer at agere på forskellig administrativ vis, så man som mægler (på papiret) ikke optræder som mellemstation i en given transaktion mellem havnen og et skib (i så fald er transaktionen nemlig momsfri). Men disse spørgsmål skal undersøges grundigere, som det pointeres.
Stort problem
En unavngiven kilde i branchen præciserer over for Søfart, at det er et stort problem, der er ved at udvikle sig.
Herfra fornemmes det, at hele sagen beror på en fejlagtig forestilling om, at mæglerne skubber en avance ind til sig selv i forbindelse med faktureringen af skibsafgifter og diverse havneydelser. Og det er helt forkert, understreges det.
”Det kan af flere grunde afvises. Bl.a. er det kutyme, at vi som mæglere modtager ydelsen for diverse udgifter fra rederiet/operatøren aconto før et anløb. Og hvis vi efterfølgende på afregningen noterede ”ekstra” for f.eks. en lodsning, ville rederiet med sikkerhed rømme sig. Og de ville da slet ikke medvirke til at udligne likviditetstabet på en uberettiget momsning,” fastslås det.
Millionbeløb i omløb
Den hænger mægleren altså selv på at skulle finansiere. Og det kan summe op i millionbeløb for den enkelte mægler og i store millionbeløb for branchen som helhed, som kilden angiver over for Søfart.
”Man kan opstille mange eksempler – fra firma til firma – på, hvordan det her kan påvirke ikke mindst den løbende likviditet. Men hvis f.eks. man tager udgangspunkt i en ”dyr sag” som en panamax-bulkcarrier, der anløber et af de store kraftvarmeværker, så kan det samlede beløb (skibsafgifter, lodsning etc.) løbe op i 350.000 til 400.000 kr.”
”Så hvis man skal svare 100.000 kr. af det beløb i moms pr. anløb, kan det samlede ”udestående” hos SKAT i løbet af blot en måned hurtigt løbe op i millionbeløb, hvis man har en 15-20 kunder i perioden.”
”Og de penge kan så stå og ”spilde tiden” hos SKAT i op til tre måneder. Dertil kommer jo så, at ingen tjener på det her i sidste ende (undtagen måske lidt renteindtægter hos SKAT), mens alle taber. Oven i selve likviditetsproblemet skal der jo indregnes tab på spildt administration hos mæglerne, havnene og hos SKAT selv,” slutter kilden.
BREAKING