23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor stigning i antallet af små havmølle-fartøjer

Et nyt fartøj leveret og et navngivet i ugens løb. Der er nu 60 små crew transfer- og servicefartøjer under dansk flag.
De små såkaldte crew transfer- og servicefartøjer er et hastigt voksende skibssegment i dansk søfart. Ifølge helt nye tal fra Dansk Illustreret Skibsliste 2014 er antallet nu oppe på 60 operative enheder.

Alene i 2013 er der tilgået danske redere, eller udenlandske ditto med fartøjer i Dansk International Skibsregister, 12 nye fartøjer. Alle nytilkomne enheder er nybygninger, da offshore vind-branchens krav efterhånden er så store, at ombygget second hand tonnage ikke længere er kommercielt interessant.

I den seneste uge har World Marine Offshore A/S i Esbjerg således fået deres fjerde trimaran, World Scirocco, leveret fra Fjellstrand-værftet i Norge.

Og i mandags blev carbon SWATH-katamaranen Sea Storm fra Danish Yachts i Skagen navngivet forud for en snarlig levering. Det danskbyggede fartøj er det tredje i serien betalt af norske interesser, men til dansk flag og fuld dansk operation og bemanding hos A2Sea i Fredericia.

I 2012 blev der leveret ni nye crew transfer- og servicefartøjer, året før i 2011 var tallet fem.

Læs også:
 
BREAKING
{{ article.headline }}
0.085