Martha var virkelighed for ”Vester”
Der er nærmest ikke én situation fra filmen ”Martha” som Jens ”Vester” Pedersen ikke kan nikke genkendende til, og efter 50 år i den maritime tjeneste bobler han nærmest over af gode historier fra et langt liv til søs.
Fantastiske historier
Gode indtryk fra Vietnam
Ville du gøre det hele engang til, hvis du skulle vælge i dag?
”Vester” kan fortælle perlerækker af historier fra livet om bord på Nikoline, Lica, Chastine, Nelly, Ellen, Eleo, Peter, Dragør, Olivia, Jane, Jakob, Gudrun, Niels, Prima, Marie Mærsk og de mange endeløse rækker af små og store tankskibe, som han har sejlet med. For hukommelsen fejler absolut ikke noget ved Jens ”Vester” Pedersen, som alle bare kalder ”Vester”. Efter mange år til søs sidder han nu som Torm-skibenes forlængede arm på kontoret, og Vester kan fortælle i timer om oplevelserne til søs og de mange mærkelige karikaturer og originaler, han har mødt gennem årene. Flere af historierne mener han ikke er egnede for et større publikum, så de bliver udeladt, for ”hold op, hvor har jeg oplevet meget på både godt og ondt,” siger Vester, som i dag sidder som én af de mest erfarne tankskibskaptajner på kontoret i rederiet Torm ansat til at øse ud af sine erfaringer og viden om procedurer, og hvordan man nu engang gør ’tingene’, til sine mindre erfarne kolleger. ”Der er ikke en eneste situation i filmen ”Martha”, som jeg ikke har oplevet på et eller andet tidspunkt i mit liv til søs,” siger han og nævner, at han har fire A4-sider liggende alene med navne og øgenavne på folk, han har mødt til søs og på rederikontor. Han kender alle de fantastiske historier, som ligger bag hvert eneste øgenavn, og som vidner om en tid, hvor der var mange originaler til søs, og hvor man ofte var 46 mand om bord. Hvis nogen ’forsvandt’ i mængden, lagde ingen som regel mærke til dette. En tid, hvor overstyrmanden ’kørte’ skibet, og kaptajnen så man som regel aldrig. Han fortæller historien om besøget ved konsulen i Bangkok, hvor kaptajn Poulsen troppede op med en sort og en brun sko på, og overstyrmand Skovhus sagde: ”Jamen kaptajn, du kan da ikke møde op hos konsulen med en sort og en brun sko på!” og hvortil kaptajnen noget omtumlet svarede: ”Nej, jeg forstår det heller ikke, for dem, jeg har deroppe, passer heller ikke sammen”. Eller historien om, hvordan han i 1963 første gang kom til Singapore med den nok så kendte Buggie Street og så en eksotisk by med få højhuse og uden kajanlæg, så skibene lå på reden for lastning og losning via sampaner. Siden har han med spænding fulgt med i udviklingen af det, der i dag betegnes som verdens maritime mekka. ”Det at sejle på Vietnam under Vietnamkrigen var en prøvelse, hvor der blev skudt hen over vores hoveder, når vi stod bag sandsække og styrede skibet op eller ned ad Mekong-floden. At gå ud blandt den lokale befolkning, sidde på gaden ved et værtshus og drikke en øl og tale med de lokale indbyggere, så får man et andet og godt indtryk af, hvad der i grunden foregår, og man kommer bag ind i samfundet. En sømand kommer ikke ind som fin turist eller på en rød løber, men man ser som regel også bagsiden af det land, man anløber.” Ikke alt har dog været lige spændende, og Vester lægger ikke skjul på, at otte år på de store supertankere ikke var de sjoveste år til søs. ”Jeg hadede hver en tur med disse skibe,” siger Vester. Sejladsen var ikke specielt udfordrende, og der var heller ikke meget ophidselse i at laste skibet midt i ingenting i Saudi Arabien og så sejle hele vejen syd om Afrika for at ende igen midt i ingenting i den Mexicanske Golf for at udføre lægtringsoperationer til mindre tankskibe eller losse i en bøje ved Loop-terminalen langt til søs uden for New Orleans. ”Jeg har altid været produkttankmand og kan lide at komme rundt i verden og se nye steder,” siger Vester og lader snakken gå tilbage til James Cook og de andre store opdagelsesrejsende. I dag sidder kaptajnen på et mindre eksotisk kontor ved rederiet Torm efter en lang karriere til søs og sætter ord på de procedurer, systemer og viden, som han gennem årene har samlet sammen og i starten af kontortiden møjsommeligt skrev ned som ISM-procedurer, som blev lagt på disketter og sendte med posten til kontoret i København, for at de senere kunne komme ud på skibene som manualer i tykke bogformater. ”Ret beset er det mit liv og karriere til søs, som jeg har skrevet ned i procedurer og beskrevet, hvordan man gør tingene, hvad lovgivningen siger og hvordan man opfører sig ude i verden," siger Vester. For selv om kommunikationen og kontrollen er anderledes hurtig end for år tilbage, så er arbejdet langt hen ad vejen og grundlæggende det samme, når man har med skibe at gøre. Vester rejser ikke så meget mere, men senest har det været en rejse til Galle på Sri Lanka og Las Palmas på Gran Canaria for at finde løsninger for rederiet, men der er altid nye udfordringer, og sådan fortsætter arbejdet til ”søs” for Vester, nu blot fra et kontor i Hellerup med udsigt til Øresund. ”Ja, det tror jeg nok, jeg ville,” siger han og fortæller flere af de utallige historier om papegøjer, aber, gale kaptajner, maskinchefer og meget mere, som var det taget fra en film.