Det amerikanske markeds kommende vækst – og den kommer – ligger lige til højrebenet for danske rederier. Verdensordenen er under forandring i disse årtier. Magten og midlerne forskydes væk fra Vesten, men af flere gode grunde er det amerikanske marked faktisk mere interessant end nogensinde for Det Blå Danmark, der kan sikre sig en ekstra milliardindtjening fra ’Uncle Sam’.
For det første er det amerikanske marked fortsat kæmpestort, og det vil vokse de kommende år, forudser selv skeptikerne. For det andet passer de amerikanske vækstområder som hånd i handske til vores kompetencer her i det maritime Danmark.
Det amerikanske marked indbringer danske rederier 30-40 mia. kr. om året og er dermed vores næststørste ’kunde’. De fleste ordrer går fra Fjernøsten til USA, men også over Atlanten fra Europa.
Vi har talt meget om Fjernøsten som den globale vækst- og handelsmotor de seneste år. Det kommer vi utvivlsomt fortsat til, men der er ingen grund til at afskrive vores traditionelle markeder.
En del af den industriproduktion, der tidligere er blevet outsourcet fra USA, flytter i disse år tilbage. Det betyder blandt andet mere eksport fra USA og dermed en bedre balance i samhandlen mellem USA og andre verdensdele og i det hele taget en større samhandel.
Desuden opstår nye handelseventyr. Tag nu skiferolie, som udvindes af skifersten hentet op flere kilometer nede i undergrunden. USA har sat fuld sving i udvindingen, og der bliver tale om en ’game changer’, som formentlig vil føre til eksport af skiferolie men også i stor stil af kul, som der af samme grund kommer overskud af. Danske rederier står rigtig stærkt på produkttank-området, og der bliver gang i havnen i Houston, hvor skiferolien raffineres, og i New York-forstaden Stamford, der er centrum for USA’s bulkeksport, herunder kul men også en voksende eksport af f.eks. korn.
Og vi er lige der, hvor væksten sker. Danske rederier er rigtig store og meget anerkendte i USA. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse på den amerikanske østkyst sammen med en delegation af danske journalister. Her besøgte vi repræsentanter fra de danske sværvægtere A.P. Møller - Mærsk, Norden, Torm, J. Lauritzen og Clipper, men også bl.a. politikere, analytikere og repræsentanter fra de amerikanske havnes brancheorganisation. Jeg indrømmer gerne, at jeg var både imponeret og en anelse overrasket over, at når man beder nogen derovre med kendskab til skibsfart nævne de rederier, han kender, så er de stort set alle danske!
USA er også selv en stor shippingnation, men ikke på niveau med Danmark. Samtidig har den amerikanske Jones Act-lovgivning, som går ud på, at kun amerikanskbyggede, -bemandede og -opererede skibe må transportere gods mellem amerikanske havne, den effekt, at importen og eksporten af varer fra USA i meget høj grad overlades til udenlandske rederier. Det er vores held. Vi kunne naturligvis også ønske os, at der blev lempet på Jones Act – en lov som i forskellige former har eksisteret i mere end 200 år. Men det er nok mere realistisk, at vi i stedet stiller vores kompetencer til rådighed på de områder, hvor USA ikke selv har kapaciteten eller kompetencerne og dermed måske vil dispensere fra loven. Det kunne være på områder som positionering af tomme containere, specielle transporter eller havneuddybning.
Til gengæld er der jo fuld gang i arbejdet med at lave frihandelsaftaler med USA, hvilket har store perspektiver for shipping. Det gælder både en handelsaftale mellem USA og de fleste asiatiske lande (undtagen Kina) og en aftale mellem EU og USA. Alene sidstnævnte har vi anslået til at kunne betyde en øget omsætning på 5-10 mia. kr. årligt for danske rederier. Lykkes det også med en aftale mellem USA og Kina, vil det virkelig batte. Desuden får vi nu atter en søfartsattache på den danske ambassade i Washington, hvilket er med til at sikre os den nødvendige politiske fokus.
Vi afsluttede vores USA-rejse med at besøge Den Danske Sømandskirke i Brooklyn Heights – et socialt mødested for næsten 10.000 danskere i regionen med relation til Danmark, herunder rigtig mange med relation til de danske rederier på østkysten. En kirke med mange, helt i den amerikanske ånd, gode maritime sponsorer.
I skibsfart såvel som i alt andet købmandskab er evnen til at spå om fremtidige tendenser og nye markeder afgørende. Besøget hos sømandspræsten Julie Sløk og hendes mand Torsten Sløk, som i øvrigt er cheføkonom i Deutsche Bank, var dog med til at understrege for os, at man godt nok skal kigge fremad, men at man heller ikke skal glemme tradition og historie. USA er og bliver et afgørende marked for dansk søfart.
For det første er det amerikanske marked fortsat kæmpestort, og det vil vokse de kommende år, forudser selv skeptikerne. For det andet passer de amerikanske vækstområder som hånd i handske til vores kompetencer her i det maritime Danmark.
Det amerikanske marked indbringer danske rederier 30-40 mia. kr. om året og er dermed vores næststørste ’kunde’. De fleste ordrer går fra Fjernøsten til USA, men også over Atlanten fra Europa.
Vi har talt meget om Fjernøsten som den globale vækst- og handelsmotor de seneste år. Det kommer vi utvivlsomt fortsat til, men der er ingen grund til at afskrive vores traditionelle markeder.
En del af den industriproduktion, der tidligere er blevet outsourcet fra USA, flytter i disse år tilbage. Det betyder blandt andet mere eksport fra USA og dermed en bedre balance i samhandlen mellem USA og andre verdensdele og i det hele taget en større samhandel.
Desuden opstår nye handelseventyr. Tag nu skiferolie, som udvindes af skifersten hentet op flere kilometer nede i undergrunden. USA har sat fuld sving i udvindingen, og der bliver tale om en ’game changer’, som formentlig vil føre til eksport af skiferolie men også i stor stil af kul, som der af samme grund kommer overskud af. Danske rederier står rigtig stærkt på produkttank-området, og der bliver gang i havnen i Houston, hvor skiferolien raffineres, og i New York-forstaden Stamford, der er centrum for USA’s bulkeksport, herunder kul men også en voksende eksport af f.eks. korn.
Og vi er lige der, hvor væksten sker. Danske rederier er rigtig store og meget anerkendte i USA. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse på den amerikanske østkyst sammen med en delegation af danske journalister. Her besøgte vi repræsentanter fra de danske sværvægtere A.P. Møller - Mærsk, Norden, Torm, J. Lauritzen og Clipper, men også bl.a. politikere, analytikere og repræsentanter fra de amerikanske havnes brancheorganisation. Jeg indrømmer gerne, at jeg var både imponeret og en anelse overrasket over, at når man beder nogen derovre med kendskab til skibsfart nævne de rederier, han kender, så er de stort set alle danske!
USA er også selv en stor shippingnation, men ikke på niveau med Danmark. Samtidig har den amerikanske Jones Act-lovgivning, som går ud på, at kun amerikanskbyggede, -bemandede og -opererede skibe må transportere gods mellem amerikanske havne, den effekt, at importen og eksporten af varer fra USA i meget høj grad overlades til udenlandske rederier. Det er vores held. Vi kunne naturligvis også ønske os, at der blev lempet på Jones Act – en lov som i forskellige former har eksisteret i mere end 200 år. Men det er nok mere realistisk, at vi i stedet stiller vores kompetencer til rådighed på de områder, hvor USA ikke selv har kapaciteten eller kompetencerne og dermed måske vil dispensere fra loven. Det kunne være på områder som positionering af tomme containere, specielle transporter eller havneuddybning.
Til gengæld er der jo fuld gang i arbejdet med at lave frihandelsaftaler med USA, hvilket har store perspektiver for shipping. Det gælder både en handelsaftale mellem USA og de fleste asiatiske lande (undtagen Kina) og en aftale mellem EU og USA. Alene sidstnævnte har vi anslået til at kunne betyde en øget omsætning på 5-10 mia. kr. årligt for danske rederier. Lykkes det også med en aftale mellem USA og Kina, vil det virkelig batte. Desuden får vi nu atter en søfartsattache på den danske ambassade i Washington, hvilket er med til at sikre os den nødvendige politiske fokus.
Vi afsluttede vores USA-rejse med at besøge Den Danske Sømandskirke i Brooklyn Heights – et socialt mødested for næsten 10.000 danskere i regionen med relation til Danmark, herunder rigtig mange med relation til de danske rederier på østkysten. En kirke med mange, helt i den amerikanske ånd, gode maritime sponsorer.
I skibsfart såvel som i alt andet købmandskab er evnen til at spå om fremtidige tendenser og nye markeder afgørende. Besøget hos sømandspræsten Julie Sløk og hendes mand Torsten Sløk, som i øvrigt er cheføkonom i Deutsche Bank, var dog med til at understrege for os, at man godt nok skal kigge fremad, men at man heller ikke skal glemme tradition og historie. USA er og bliver et afgørende marked for dansk søfart.
BREAKING