Den model, A.P. Møller - Mærsk donerede til det nye M/S Museet for Søfart af Triple-E-seriens første enhed, Mærsk Mc-Kinney Møller, er angiveligt på vej ind i Guinness Book of Records. Om ikke som verdens største skibsmodel, så i hvert fald som verdens største model af et containerskib.
Modellen, der er pragtstykket hos M/S Museet for Søfarts nyåbnede museum i Helsingør, er bygget i målestoksforholdet 1:48. Dermed er der tale om en monstermodel på op imod halvandet ton, som er 8,3 meter lang, 1,3 meter bred og har en højde fra køl til mast på 2,7 meter.
Claus Engquist er direktør i virksomheden Andresen & Meyer A/S, der har bygget modellen. Og han oplyser, at Guinness Book of Records i øjeblikket er ved at undersøge Mærsk Mc-Kinney Møller-modellens status. Selv tør Claus Engquist ikke skrive under på, at modellen er verdens største skibsmodel, men han spår den gode chancer for at blive optaget i bogen som den største model af et containerskib nogensinde.

Søfart fortæller i morgen om tilblivelsen af Mærsk Mc-Kinney Møller-modellen og om firmaet bag, Andresen & Meyer, der med håndværk i spitzenklassen, har leveret skibsmodeller til museer og danske rederier siden 1969.