Når Lilian Cort Jørgensen læser om nutidens sømandskoner som f.eks. den nuværende formand Charlotte Munk, der i september sagde til Søfart: ”Vi ved lige præcis, hvad vi snakker om, når man tror, at ens mand kommer hjem. Det gør han altså ikke, eller han skal ud før tid, eller hvordan børnene reagerer, når man er midt i en periode, hvor han ikke har været hjemme i fem-seks uger,” så tænker den 85-årige sømandskoneenke efter maskinchef i J. Lauritzen-rederiet Robert Jørgensen, der døde i 2003, at nutidens sømandskoner bare skulle kende lidt til sømandskonelivet og de afsavn, fortidens kvinder led i 1950’erne og 1960’erne.
Da hendes mand tog ud at sejle, var han væk i to år. Ad gangen.
”Det er spændende at følge, at nutidens unge koner har brug for hinanden på en helt anden måde, end vi havde. Vi kunne ikke komme i kontakt med vores mænd. Der var ikke noget, der hed telefoni. Breve var ca. en uge om at komme hjem, når de f.eks. kom fra USA,” siger Lilian Cort Jørgensen, der i 1963 etablerede landets første sømandskoneforening Sømandskonernes Klub i København. Klubben holdt sammen i 10 år.