Al maritim snak udenskibs foregår snart via rummet

VSAT tager over













Flere faktorer













Et hav af satellitter









Pakkeløsninger





Flere eksempler









Andre muligheder









De outdatede…









Navnet er Cobham Satcom nu. Og ejerskabet engelsk. Men udvikling, design, produktion og salg foregår stadigt i og fra to byer i Danmark, Lyngby og Aalborg respektive.   Her residerede førhen Thrane & Thrane og Sailor. Og i sidstnævnte by også Polaris Electronics, der nu snart gennem en del år har været salgsagentur, airtime-udbyder og serviceudbyder for de respektive produkter fra Thrane & Thrane og Sailor.   Det er Polaris Electronics stadigt, og Sailor er også stadigt det navn, kunderne ser, når de står med et Cobham-produkt i hænderne. Hvis det da ikke lige er en Sailor 900 VSAT, der vejer rundt 126 kg uden kontrolenhed.   Men selv om det ikke lige er den type kommunikationsenhed, man løber rundt med i lommen, så er det den type kommunikationsenhed, der er ved at løbe med markedet, påpeger adm. direktør Klavs Torp fra Polaris Electronics.   ”Ja, det vil sige, hvis man ikke vælger en konkurrerende model eller Cobhams egen nye model – Sailor 800 VSAT, der er beregnet til mindre segmenter af skibe end 900-modellen. Og kunder, der måske har knap så stort transitbehov og geografisk dækning,” pointerer han.   Om begge modeller fremhæver han i øvrigt, at de ikke er markedets billigste. Men de er ret sammenligningsfrit de mest kompakte, kraftige, servicefri og langtidsholdbare, så det regnestykke er der mange kunder, der hurtigt har opgjort til Sailor-modellernes fordel. Og så er de bygget i Aalborg for lige at tage de solide rød-hvide briller på.   ”Men VSAT som sådan kan man vel nærmest sige stormer frem lige nu, og det er affødt af flere faktorer, som vi oplever det. Et plus er den rent teknisk/kommercielle fordel for et rederi, hvis man ønsker stadig adgang til et flow af data frem og tilbage. Det være sig beskeder til kaptajn og besætning, overførsel af tekniske data osv.”   ”Men det er i høj grad også et spørgsmål om, at fænomenet crew welfare vinder frem. Og i en tid, hvor adgang til bredbånd er en naturlig ting for mange, så er det også en vigtig faktor som velfærdsplus på skibene, hvis man vil holde på de rette folk eller lokke nye til,” påpeger Klavs Torp.   ”Nok så vigtigt skal det med, at VSAT ikke er uoverkommeligt dyrt længere. Faktisk lidt det modsatte sammenlignet med tidligere, vil jeg sige.”   ”Det hænger bl.a. sammen med, at der billedligt talt efterhånden er et helt hav af satellitter ude i rummet, man kan ”shoppe” rundt mellem. Men også, at man i stadigt højere grad kan købe præcis den VSAT airtimepakke, man skal bruge,” forklarer han.   ”Hvad angår satellitudbuddet, er der snart ikke den nation – eller i hvert fald region - der ikke har mindst en type satellit oppe at hænge. Og det er typisk lidt ligegyldigt, om det er kommunikations- eller vejrsatellitter eller lignende. Bare de har båndbreddeoverskud, der kan udnyttes kommercielt. Og det bliver det.”   Det er naturligvis op til os som airtimeudbyder at shoppe rundt i det marked og sammensætte det bedste tilbud til kunden. Ligesom det er vores ansvar at strikke den rigtige pakkeløsning sammen til vedkommende. Og det gælder i øvrigt typisk helt tilbage fra leverancen og monteringen af selve VSAT’en, men dækningsmæssigt er der også masser af pakker, man kan ønske sig under træet,” godtgør Klavs Torp.   ”F.eks. kan man pege på et rederi som Royal Arctic Line, der typisk skal have dækket deres skibe ind i to korridorer. En fra Aalborg og op langs Grønlands vestkyst. Og en op langs østkysten. På den baggrund anbefaler vi både det mest hensigtsmæssige hardware og en area-dækningsmodel (RAL-skibene skal f.eks. typisk sejle under to satellitter). Men så er der jo lige Mary Arctica, der hvert andet år lige skal en vintertur til Sydpolen over en tre måneder. Og den tur skal også lige med i pakken.”   ”Et andet eksempel kunne være Maersk Lines Asien-Europaskibe. De passerer jo mange zoner øst-vestgående, men de passerer de samme hver gang, og det kan der også handles på, så at sige. Og for den sags skyld kan et globalt frit opererende tramprederi (tankskibe f.eks.) også handle i porten, hvis de bl.a. køber sig ind for en enkelt tur fra Gibraltar til Rio. Så mulighederne er næsten uendelige,” fortæller Klavs Torp.   Det går altså den lige vej opad for VSAT – og såmænd også ganske OK for tjenester som Iridium, som Klavs Torp indskyder. Iridium er jo begunstiget af et meget fintmasket net af satellitter, og efter den grundige økonomiske rensning af projektet går det også fint på den konto.   ”Og de dækker jo så også steder, hvor andre ikke gør. Specielt VSAT-satellitterne. Og det gør de også med stigende båndbredde, så det er da absolut et økonomisk overkommeligt og logisk alternativ eller supplement for operatører, der bl.a. tænker på at prøve en af nordom-passagerne af. Eller sende et krydstogtskib til Grønland etc.,” siger Klavs Torp.   Derimod tror han ikke meget på de ”ældre” kommunikationsmodeller længere. Bortset fra, at GMDSS-udstyret skal være der. Altså stadigt ingen SOLAS-skibe uden Inmarsat-C og MF/HF-udstyr… Selv om mange navigatører sikkert ville døje med at bruge det i dag, hvis de ikke havde ISM-reglerne, Port State Control etc. pustende i nakken.   ”Men man kan jo f.eks. allerede se nu, at Inmarsat allerede er ved at fade deres FleetBroadband-service ud. Og det gør de simpelthen ved at hæve taksterne, så brugerne nærmest tvinges over i VSAT. Og det er faktisk et hårdt økonomisk slag for mange mindre rederier, der egentlig godt ville nøjes med FleetBroadband, når de nu har investeret i det. Ikke alle har jo råd til at skifte til VSAT bare sådan – selv om det helt klart er fremtiden lige nu,” slutter Klavs Torp.