Danish Maritime Forum er en del af en større platform, Danish Maritime Days, der vil samle en bred vifte af interessenter fra den globale maritime industri i København i uge 41 næste år.
"Danish Maritime Forum er en enestående mulighed for topledere fra hele verden til at samles om at styrke den indflydelse, den maritime industri har på vækst, udvikling og menneskelig trivsel på globalt plan. Målet er ikke blot at pleje sit personlige netværk, men derimod at arbejde sammen om at identificere nye muligheder, diskutere rammebetingelser og indgå i nye samarbejder for at styrke den fremtidige lønsomhed i branchen og frigøre det fulde potentiale med henblik på at styrke den positive indvirkning, som den maritime sektor har på verden," siger Flemming R. Jacobs.