Fjord Lines ro/pax-færge Bergensfjord afsejlede mandag morgen Fayard i Munkebo med kurs mod STX-værftet i finske Raumo, hvortil færgen ventes at ankomme onsdag morgen.
Dermed har Fjord Line Danmark, der står for al operation og teknisk drift af de dansk-flagede færger i det norsk-ejede Fjord Line, taget hul på næste skridt i rederiets store flådeudviklingsprogram. Et program bestående af to nye LNG-drevne cruise-færger samt en gennemgribende ombygning af Bergensfjord forud for en indsættelse over den ydre Oslofjord mellem Sandefjord og Strømstad til foråret.
Værftsopholdet på Fayard blev brugt til en dokning, hvor al arbejdet under vandlinjen blev udført. Og, som det ses på billedet, ligeledes en påsvejsning af nye fendere til havneanlæggende i Sandefjord og Strømstad samt stålarbejde på den forreste del af apteringen.
I Finland venter en endog meget omfattende ombygning af færgens passageraptering til en kontraktpris på 225 mio. NOK. Ombygningen skal i store træk omdanne færgen fra dens nuværende status som natfærge til en dagfærge, målrettet den to en halv timers korte indkøbs- og minicruiseorienteret overfart på Oslofjorden.
Hele færgens passageraptering genopbygges på ny med de samme ombordkoncepter, som findes på rederiets nybyggende cruise-færger. Derudover omdannes det nederste kahytsdæk til et stort shoppingområde, der bliver hjertet i rutens indtjeningsgrundlag. Endelig får færgen en langt mere attraktiv udvendig profil, end den har i dag. Et blikfang, der angiveligt skal være med til at lokke de norske indkøbsrejsende over fra Color Lines eksisterende operation på ruten, som i dag udgøres af to ældre færger.
I forbindelse med ombygningen ændrer færgen navn til Oslofjord, og frigiver dermed navnet Bergensfjord til Fjord Lines anden af to nybyggede LNG-cruise færger, der skal indsættes ud fra Hirtshals i starten af april i år.
Med afsejlingen til Finland i dag ser Fjord Lines ombygningsprojekt med Bergensfjord ud til foreløbigt at holde tidsplanen – noget der ikke har været tilfældet med de to nye cruisefærger. Den første af disse, Stavangerfjord, blev indsat i højsommeren 2013, godt 16 måneder forsinket. Søsterskibet Bergensfjord ventes overtaget i de kommende par måneder, ligeledes omkring 16 måneder forsinket i forhold til den oprindelige kontrakt.
Læs alt om Fjord Lines to nye cruisefærger her
De store overskridelser af leveringsterminerne skyldes en kombination af forsinkelser hos det polske værft, der har bygget skrogene, og senere strukturelle, økonomisk betingende problemer hos det norske kontrakt-værft Bergen Fosen Group, som undervejs i forløbet er blevet rekonstrueret i et andet selskab.
Læs også: