23948sdkhjf

Dansk status i offshore vind kortlægges i rapport

Danske rederier tilhører de mest konkurrencedygtige inden for offshore vind, men er under stort pres fra specielt britiske og tyske rederier, fremgår det bl.a. i ny rapport bestilt af branchen.
Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 har med støtte fra Den Danske Maritime Fond fået udarbejdet rapporten Global Evaluation of Offshore Wind Shipping Opportunity, der afdækker efterspørgslen efter maritime serviceydelser i forbindelse med installation, servicering og nedtagning af havvindmøller.

Heri fremgår det bl.a., at den installerede havvindmøllekapacitet forventes at stige fra ca. 5 GW ved udgangen af 2012 til ca. 80 GW i 2022, hvilket svarer til en årlig vækst på godt 15 pct. Væksten i Europa vil primært foregå i Nordsøen og ud for Frankrig, hvilket lover godt for danske rederiers fremtidsudsigter.

Der er i alt involveret 18 forskellige skibstyper i forbindelse med opsætning, servicering og nedtagning af havvindmøller. Dette medtager ikke transport fra producent til afskibningshavn, hvor danske rederier i øvrigt også har stor aktivitet. Disse skibstypers typiske arbejdsopgaver beskrives i detaljer i rapporten.

Trenden inden for havvindmøller er, at de bliver større, installeret på dybere vand og derfor længere fra kyst. Dette stiller store krav til rederierne fremadrettet i alle segmenter og betyder, at der skal investeres massivt i nye fartøjer med ny teknologi fremadrettet for at kunne forblive konkurrencedygtige, og har en betydelig markedsandel.

Danske rederier tilhører de mest konkurrencedygtige inden for offshore vind, men er under stort pres fra specielt britiske og tyske rederier.

Rapporten finder, at der især vil være en stor stigning i efterspørgslen efter multi purpose project vessels (MPPV), forsyningsskibe, vagtskibe og crew-både, hvor der i de to sidstnævnte segmenter forudsiges øget efterspørgsel efter på over 300 fartøjer frem mod 2022.

Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010, sidstnævnte med det største antal offshore vind-relaterede fartøjer, meddeler i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten, at der er behov for proaktivt at sikre dansk offshore ved hjælp af konkurrencedygtige rammebetingelser.

Der skal også i højere grad sættes fokus på at sikre de rette kompetencer til rederierne, hvis de skal bevare deres position i markedet.

Samtidigt påpeges der, at potentialet i offshore vind er enormt. Specielt inden for segmenterne ERRV, mulitpurpose og ASV vil der i fremtiden være et underudbud af fartøjer.

Afslutningsvis fremhæves det, at det er et problem, at der ikke eksisterer en skræddersyet kontrakt til offshore vind, hvilket betyder, at der primært benyttes specialdesignede kontrakter. Dette besværliggør arbejdet, og koster både tid og penge, hvilket understreger behovet for at finde frem til en harmoniseret standard for industrien.

Kilde: Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010

Læs rapporten her

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093