23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fortsat stigning i godsvolumener for Copenhagen Malmö Port

Godsvolumenerne i Malmø og København fortsatte med at stige i 2013 på trods af et afventende marked.
Den totale godsmængde over kaj steg med 2,3 procent fra 14,1 millioner ton i 2012 til 14,4 i 2013. Stigningen findes primært inden for tørbulk i både Malmø og København samt inden for ro/ro-området. Sidstnævnte er resultatet af Finnlines vækst i Malmø.

”Hvad angår tørbulk ser vi en positiv udvikling både på vores nye område Prøvestenen i København og i Malmø,” siger Johan Röstin, CEO på Copenhagen Malmö Port (CMP).

Flere forretningsområder og kunder har forøget deres volumener, bl.a. inden for sten og grus.

Olien er steget hvad angår lokalforsyningen i både Malmø og København, hvor leverancerne af flybrændstof til Kastrup har været mest fremherskende. Også krydstogttrafikken har haft et godt år, og den havner på samme niveau som i 2012.

”Med tanke på den økonomiske situation i Europa og resten af verden er dette et godt resultat,” siger Johan Röstin.

Kilde: CMP
 
Læs også:
BREAKING
{{ article.headline }}
0.133|instance-web01