Et helt nyt kommunalt færgerederi er lige nu under opbygning på Samsø. December sidste år blev 44-årige Carsten Kruse, der kommer fra en chefstilling hos Stena Lines skandinaviske salgsorganisation, ansat som direktør med tiltrædelse 1. marts i år. En af hans første opgaver bliver at opbygge en chefgruppe omkring sig, der skal sørge for, at Samsø Kommunes nye færgerederi er klar til at overtage driften på Sælvig-Hou-ruten 1. oktober i år, hvor Danske Færgers kontrakt på Jyllandsruten er udløbet.
Indtil videre ligger det daglige ansvar for Samsøs kommende færgedrift derfor hos kommunens kommunaldirektør, Anders J. Jørgensen.
”Vi er jo ikke søfolk, så der skal nogle fagligt kompetente folk ind i ledelsesgruppen. Derfor opslog vi for nylig tre kernefunktioner som henholdsvis chefkaptajn, koordinerende maskinchef og bookings- og salgsansvarlig, så vi hurtigst muligt, efter at Carsten er tiltrådt, kan begynde den reelle opbygning af vores kommunale rederi,” forklarer Anders J. Jørgensen.
Han fortæller, at det forberedende arbejde har stået på gennem nogen tid. Bl.a. med etableringen af et såkaldt § 17 stk.4-udvalg, et kommunalt færgeudvalg, der bedst kan sammenlignes med bestyrelsen i et privat færgerederi.
”Vi har for at komme godt fra start forsøgt at samle noget viden og erfaring i færgeudvalget, hvor Carsten Kruse naturligvis også får sin gang. Bl.a. sidder direktøren for Læsø-færgen (Lars Rieks) med, så han kan bidrage med sine erfaringer fra et kommunalt drevet færgerederi. Omvendt får Carsten Kruse også en plads i færgebestyrelsen på Læsø, hvormed vi løbende kan udveksle erfaringer med hinanden,” forklarer Anders J. Jørgensen.
Anders J. Jørgensen ønsker endnu ikke at give et bud på antallet af kommende medarbejdere, herunder besætningerne til den nye færge, kommunen har under bygning i Polen. Det skal dels afvente Søfartsstyrelsens endelige besætningsfastsættelse på den nye færge, og dels afvente etableringen af chefgruppen, understreger han.
”Kommunen har dog allerede, efter aftale med Danske Færger, afholdt informationsmøder for deres medarbejdere på Jyllandsruten, så de kender mulighederne, når de reelt står uden job ved udgangen af september i år. Og den gode nyhed er, at vi jo faktisk stiller med en større færge på ruten end den, der er der i dag,” siger Anders J. Jørgensen, som understreger, at den nye kommunale færge naturligvis får base på Samsø.
Den nye færge
”Lovgivningsmæssigt kan vi jo ikke stille krav om folks bopæl, men vi kan jo håbe på, at der også kommer ansøgninger fra søfolk uden for Samsø, som kunne overveje at bosætte sig her på øen med deres familier til gavn for vores lokale samfund," siger kommunaldirektøren.
Han fortæller også, at det er kommunens mål ved at drive sin egen færge at opnå størst mulig gavn for det lokale samfund. Derfor håber han ikke alene på, at den nye færge kan tiltrække flere beboere til øen, men også på, at den på længere sigt kan drives på naturgas produceret på øen. Samsø er allerede selvforsynende med energi i forhold til el og varme, og i fremtiden er håbet, at offentlig transport inklusiv den kommunale færge til Jylland også skal være en del af selvforsyningstanken.
Anders J. Jørgensen understreger dog, at det nye kommunale rederi i starten, først og fremmest, skal have fokus på forsyningssikkerheden til den nye færge, som bliver Danmarks første indenrigsfærge, der skal drives på naturgas (LNG).
Mens Samsø Kommune er i gang med opbygningen af det nye færgerederi, skrider bygningen af kommunens færge ifølge Anders J. Jørgensen planmæssigt frem på værftet i Polen. Han fortæller også, at den meget problematiske og stærkt forsinkede byggeproces med Jyllandsrutens nuværende færge, Kanhave, på et værft i Grækenland, har fået kommunen til at sikre sig ekstra godt i forhold til deres egen entré på ruten efter Danske Færger.
”Vi har fra starten valgt at investere i et ekstra grundigt byggetilsyn på færgen i form af en omfattende kontrakt med OSK ShipTech, og vi har samtidigt i nybygningskontrakten gjort det meget uattraktivt for værftet at overskride leveringsterminen," oplyser Anders J. Jørgensen.
Samsø Kommune kontraherede i marts 2013 deres knapt 200 mio. kr. dyre færge hos Remontowa-værftet i Polen til levering i september i år. Dermed valgte kommunen det værft i verden med den længste referenceliste i forhold til det relativt nye fænomen med LNG-drevne mindre lokal- eller regionalfærger. Indtil videre har Remontowa leveret 11 LNG-færger, senest en 123 meter lang nybygning til norske Norled tidligere på måneden.