Det er nærmest ligegyldigt, hvornår man spørger om, hvad Danske Maritime arbejder for, så kommer svarene prompte fra direktøren, der pr. 1. februar kan fejre 25 år som ansat i brancheforeningen Danske Maritime.
”Rammebetingelser er essentielt,” siger Jenny Braat til Søfart. De har stået på Jenny Braats agenda, lige siden hun trådte ind i Det Blå Danmark i 1989, da hun begyndte sin karriere med at fokusere på markedsudvikling, statistik og prognose.