Med en to mio. dollars stor kapitalindsprøjtning fra Castrol er den dansk/færøske cleantech-virksomhed GreenSteam nu parat til vækst.
”Vi er kommet til et punkt, hvor vores teknologi er velafprøvet, og vores kunder er glade for vores løsninger. Derfor skal vi nu videre, vi skal fortsat udvikle vores produkter, men kapitalindsprøjtningen gør os først og fremmest nu i stand til at øge salgsarbejdet og vores tilstedeværelse på det internationale marked,” forklarer Daniel J. Jacobsen, CEO i GreenSteam.
GreenSteam hed i 2008 Decision3, da den lille højteknologiske iværksættervirksomhed fik økonomisk støtte fra Den Danske Maritime Fond til udviklingen af et system til trimoptimering på skibe. Målet var at udvikle software til indsamling og bearbejdning af data fra en lang række sensorer på et skib for at kunne anbefale en optimal trim, live og specifikt til det enkelte skib. Softwaren bygger på "machine learning", en form for kunstig intelligens. Systemet er her snart seks år senere fuldt udviklet og er i øjeblikket operativt på omkring 25 handelsskibe primært fra europæiske redere. GreenSteam lover, at systemet kan give rederen bunkerbesparelser på mellem fire og fem pct., opnået ved forbedrede hydrodynamiske egenskaber på skibet med et konstant optimalt trim.
Det er konkret Castrol Innovations, smøreoliespecialistens innovationsselskab, der har investeret i GreenSteam. Aftalen kom på plads i december sidste år og indeholder en investeringsoption på yderligere en mio. dollars. Dermed kan kapitaltilførslen til GreenSteam ifølge Daniel J. Jacobsen komme op på et beløb svarende til det, den lille cleantech-virksomhed selv er oppe på at have investeret siden starten i 2008.
”Vi skal ikke nødvendigvis knyttes til Castrol, men både vi og de har glæde af det her. BP har som olieselskab (Castrol har siden 2000 været en del af oliegiganten BP) interesse i at kunne efterkomme en øget efterspørgsel på cleantech-løsninger fra deres kunder. De vil med andre ord tilbyde deres kunder noget, der sikrer dem, at de får mest muligt ud af deres olie. Samtidigt har vi behov for en stærk strategisk partner for at komme videre,” siger Daniel J. Jacobsen.
Mere end trimoptimering
”Vores produkt er i dag så modnet, at vi nu har udvidet fokus ud over selve trimoptimeringen til en general performance-monitorering af skibet, som fleet manageren kan sidde og følge med i live hjemme fra rederikontoret,” forklarer Daniel J. Jacobsen.
Dermed tilbyder GreenSteam et produkt, som, qua stigende bunkerpriser, skærpede miljøregler og et generelt øget ”grønt fokus” hos rederier og transportkunder, i de senere år har fået et stort potentielt marked. Derfor er GreenSteam da også langtfra alene på markedet, men ifølge Daniel J. Jacobsen, der selv har en videnskabelig baggrund som ingeniør og ph.d., adskiller GreenSteams anvendelse af machine learning virksomhedens systemer fra de andre på markedet i dag.
”Et konkret og relativt kendt eksempel på machine learning, eller statistisk modulering, som man også kalder det, er Googles selvkørende bil. Den har et væld af sensorer, der hele tiden opsamler en masse data. De data bruges ikke kun til den øjeblikkelige orientering og kørsel. De oplagres også og danner grundlaget for, at bilens computer via meget avancerede algoritmer hele tiden opbygger erfaring. Det er den samme tilgang, vi har med GreenSteam,” siger Daniel J. Jacobsen og konkretiserer i forhold til skibsfartsområdet:
”I stedet for at anbefale et bestemt trim ud fra tests i en towing tank på en model, der måske repræsenterer en hel serie af skibe, måler vi på det konkrete skib. Og da vi gør det konstant, opbygger systemet efterhånden erfaring ud fra en masse af de kombinationer af parametre, der har indflydelse på skibets drift. Det gør også, at man kan dokumentere effekten af f.eks. en Mewis Duct, der sættes på skibet, langt mere eksakt. Det samme gør sig gældende med hull fouling. De fleste andre systemer er statiske og tilpasser sig derfor ikke løbende til skibets tilstand,” forklarer han.
Marked ved at opstå
”Vi vil være de bedste i verden til at lave operationel performance. Men vi skal ikke ind og designe nye skibe, vi skal i stedet hjælpe rederne med at operere deres skibe så driftsøkonomisk som overhovedet muligt,” siger Daniel J. Jacobsen. Han forklarer, at interessen foreløbigt er kommet fra rederisiden, men han ser også værfterne i Asien, der i stigende grad er begyndt at udvikle serier af såkaldte ECO-skibe, som et potentielt spændende marked.
GreenSteam er vokset fra de tre grundlæggere til i dag fem fuldtidsansatte samt et par deltidsansatte. GreenSteam er registreret i virksomhedsregistret med adresse i Torshavn. Til dagligt foregår dog både udviklings- og salgsaktiviteterne fra adressen i Lyngby i forskerparken Scion DTU.
Med kapitalindsprøjtningen fra Castrol som grundlaget for vækst ser Daniel J. Jacobsen positivt på fremtiden for den lille cleantech-virksomhed.
”Markedet er rigtigt spændende, fordi det faktisk opstår lige nu og her omkring os. Vi skal ikke ud og sælge en ny mobiltelefon i et marked, der i forvejen er fyldt med mobiltelefoner. Vi skal i stedet ud og tilbyde nogle løsninger til nogle udfordringer, som først er ved at opstå og blive erkendt i takt med højere oliepriser, skærpede regler og et kulturskifte hos rederierne,” siger Daniel J. Jacobsen.
Som alle vidensbaserede virksomheder er GreenSteam helt afhængig af højtkvalificerede medarbejdere. Men modsat mange af de danske kollegaer inden for skibsdesign er det ikke specielt skibsingeniører, GreenSteam skal tiltrække. For selv om Daniel J. Jacobsen understreger, at GreenSteam skal have et dybdegående kendskab til skibe, er virksomhedens kerne-know-how først og fremmest inden for it og statistisk modulering.