De tre ledende lande inden for skrotning af skibe – Indien, Pakistan og Bangladesh - har nu dannet en slags fælles front imod EU – hvorfra der arbejdes på at indføre langt mere restriktive regler for skrotning af europæiske skibe.
Repræsentanter fra skrotindustrien i de tre lande har dannet en ny forening (Federation of Ship Recyclers' Associations), der aktivt skal tage til genmæle mod bl.a. EU’s planer om at forbyde redere fra EU at sælge deres gamle enheder til skrot, hvis det betyder, at de blot ”strandes” ved f.eks. Alang eller Gadani Beach for ophugning.