23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mols-Linien: Ny stor færge kan komme på tale

Tro på fortsat fremgang efter stærkt come back åbner for tro på både solidt overskud i år - og et behov for ny stor tonnage hos Mols-Linien. Det siger Mols-Liniens adm. direktør Søren Jespersen i et interview med Søfart.
Årsregnskabet bebudede forventninger om et bundlinjoverskud i 2014. Hvad vil det kræve af belægningsfremgang/højere billetpriser?
 
Vi er kommet langt med vores turnaround allerede, så vi fortsætter også fremadrettet med vores nuværende billetstruktur. Herunder vores kampagnepriser m.v. Hvis vi ser overordnet på vores tal, så har vi forbedret virksomheden med 40-50 mio. kr. gennem de sidste tre år. Så hvis vi bare fortsætter i den takt, så skal det nok blive positivt.

Man kan tilføje, at når man er i denne type forretning, så skal vi sørge for at være konkurrencedygtige og have nogle skarpe tilbud til den del af markedet (privatmarkedet), der går meget op i pris, og dem, der går op i noget andet. Hvad sidstnævnte angår, skal vi sørge for at have nogle gode afgangstider til forretningsmarkedet, der ikke er så følsomt over for pris, men vil have nogle bekvemme tider samt nogle bestemte services. Bottom line: Vi er egentlig ikke så optaget af, om vi får en gennemsnitspris på X eller Y. Det er ikke det, vi måler vores succes på. Vi måler vores succes på, hvor mange penge vi kan tjene eller omsætte for, hver eneste gang en færge sejler.

Om nu vi er ved bundlinjen, så er det egentlig ikke noget, vi har offentliggjort, men der skal altså ikke mange positive procent til, før vi går i positive tal. Man kan sådan set bare læse i årsopgørelsen og se, at vi helst skal tjene 35 mio. mere i år, end vi gjorde i 2013. Og i relation til, at vores omsætning ligger lige over en halv mia., så er det omgængelige tal at forholde sig til.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04