Jo bedre vejr, jo bedre har vi det! Citat: Færgedirektør Bo Andersen fra Hundested-Rørvig Færgefart A/S.
Og hvorfor så det? En færgefart er vel en færgefart og en transportmaskine, der bare skal fragte folk og fæ og deres biler mellem A og B. Men sådan er det ikke helt for en overfart som færgefarten i mundingen af Isefjorden.
”Det er lidt mere kompliceret end som så,” forklarer Bo Andersen.
”Vi er jo ret afhængige af, at der i højsæsonen er tryk på, idet mindst to tredjedele af vores omsætning genereres mellem maj og september – og herunder især i forårshøjtiderne, weekender og sommerferieperioden. Og selv om folk i bil ”udefra” jo tager færgen uanset, når de skal over til sommerhuset, så er vi faktisk ganske afhængige af gående trafik også.”
”Det er faktisk typisk lokale, der på gode solskinsdage lige smutter med færgen over for at nyde en dag i pulserende Rørvig, og så smutter hjem igen om aftenen. Og det kan måske lyde som en dråbe i et stort transporthav, men den slags trafik tæller faktisk for os. Også fordi godt vejr simpelthen trækker folk oftere af sted til deres sommerhuse,” fortsætter han.
Et koldt pust
Det sidste kunne Hundested-Rørvig f.eks. konstatere, da man indsatte den nye færge Isefjord sidste forår. En sjældent kold april var ved at slå benene væk under prospekterne for den nye (dyre) færge, og Bo Andersen måtte ligefrem forklare sig over for et par ængstelige bankfolk omkring omstændighederne – indtil vejret slog om i maj, og transittallene strøg opad.
Og indretningen af transportmaskinen Hundested-Rørvig er faktisk meget anlagt efter sæsonen og ugens gang. I vintersæsonen er det meget pendlertrafik og håndværkertrafik, der danner grundlag for overfarten. Og der sejles i øvrigt efter et prisprincip, hvor der betales pr. person og ikke f.eks. pr. bil. Netop fordi man ville kunne forudse, at bl.a. pendlere så ville stuve sig sammen i en bil, og det kan en lille privat færgefart ikke leve med at skulle subventionere…
Til – og fra
Håndværkertrafikken er dog ikke slet så hyppig, som den var, før finanskrisen satte ind, og den er først så småt ved at vende pænt tilbage nu. Hvad angår lastbilstrafikken, er den meget lille, som Bo Andersen påpeger. I kølvandet på krisen er den gennemsnitlige trafik på ca. 80 enheder om året, og det er næsten kun helt lokale transporter, der er tale om.
Overfarten er også ret afhængig af ”strømmen” af biler til og fra Mols-Linien, og her kan man tydeligt mærke, når tingene ikke passer sammen. Hvilket kan betyde direkte tabt trafik (folk kører neden om Holbæk) eller flaskehalsproblemer og/eller tomme overfarter.
Det sidste sker, når ”for” mange biler arriverer på én gang fra en Mols-afgang, mens en forsinket ditto betyder, at Hundested-Rørvigfærgen må sejle tom af sted for at overholde fartplanen for så at se en kø hobe sig op ved næste anløb.
God kapacitet
Heldigvis kan færgefarten tydeligt mærke effekten af den øgede kapacitet på Isefjord, der gør, at man for det meste kan rydde pladsen. Noget man ikke klarede så let med Nakkehage og slet ikke med Skansehage.
Nakkehage er jo i dag reservefærge, men sættes pø om pø i tørn hen over foråret for at gå i fuld fart over sommerferien, hvorefter der trappes ned igen. Derudover er den i drift, hvis Isefjord f.eks. skal på værft.
Hundested-Rørvig Færgefart beskæftiger i øvrigt i det daglige ca. 20 personer i omregnede fuldtidsstillinger.
Og hvorfor så det? En færgefart er vel en færgefart og en transportmaskine, der bare skal fragte folk og fæ og deres biler mellem A og B. Men sådan er det ikke helt for en overfart som færgefarten i mundingen af Isefjorden.
”Det er lidt mere kompliceret end som så,” forklarer Bo Andersen.
”Vi er jo ret afhængige af, at der i højsæsonen er tryk på, idet mindst to tredjedele af vores omsætning genereres mellem maj og september – og herunder især i forårshøjtiderne, weekender og sommerferieperioden. Og selv om folk i bil ”udefra” jo tager færgen uanset, når de skal over til sommerhuset, så er vi faktisk ganske afhængige af gående trafik også.”
”Det er faktisk typisk lokale, der på gode solskinsdage lige smutter med færgen over for at nyde en dag i pulserende Rørvig, og så smutter hjem igen om aftenen. Og det kan måske lyde som en dråbe i et stort transporthav, men den slags trafik tæller faktisk for os. Også fordi godt vejr simpelthen trækker folk oftere af sted til deres sommerhuse,” fortsætter han.
Et koldt pust
Det sidste kunne Hundested-Rørvig f.eks. konstatere, da man indsatte den nye færge Isefjord sidste forår. En sjældent kold april var ved at slå benene væk under prospekterne for den nye (dyre) færge, og Bo Andersen måtte ligefrem forklare sig over for et par ængstelige bankfolk omkring omstændighederne – indtil vejret slog om i maj, og transittallene strøg opad.
Og indretningen af transportmaskinen Hundested-Rørvig er faktisk meget anlagt efter sæsonen og ugens gang. I vintersæsonen er det meget pendlertrafik og håndværkertrafik, der danner grundlag for overfarten. Og der sejles i øvrigt efter et prisprincip, hvor der betales pr. person og ikke f.eks. pr. bil. Netop fordi man ville kunne forudse, at bl.a. pendlere så ville stuve sig sammen i en bil, og det kan en lille privat færgefart ikke leve med at skulle subventionere…
Til – og fra
Håndværkertrafikken er dog ikke slet så hyppig, som den var, før finanskrisen satte ind, og den er først så småt ved at vende pænt tilbage nu. Hvad angår lastbilstrafikken, er den meget lille, som Bo Andersen påpeger. I kølvandet på krisen er den gennemsnitlige trafik på ca. 80 enheder om året, og det er næsten kun helt lokale transporter, der er tale om.
Overfarten er også ret afhængig af ”strømmen” af biler til og fra Mols-Linien, og her kan man tydeligt mærke, når tingene ikke passer sammen. Hvilket kan betyde direkte tabt trafik (folk kører neden om Holbæk) eller flaskehalsproblemer og/eller tomme overfarter.
Det sidste sker, når ”for” mange biler arriverer på én gang fra en Mols-afgang, mens en forsinket ditto betyder, at Hundested-Rørvigfærgen må sejle tom af sted for at overholde fartplanen for så at se en kø hobe sig op ved næste anløb.
God kapacitet
Heldigvis kan færgefarten tydeligt mærke effekten af den øgede kapacitet på Isefjord, der gør, at man for det meste kan rydde pladsen. Noget man ikke klarede så let med Nakkehage og slet ikke med Skansehage.
Nakkehage er jo i dag reservefærge, men sættes pø om pø i tørn hen over foråret for at gå i fuld fart over sommerferien, hvorefter der trappes ned igen. Derudover er den i drift, hvis Isefjord f.eks. skal på værft.
Hundested-Rørvig Færgefart beskæftiger i øvrigt i det daglige ca. 20 personer i omregnede fuldtidsstillinger.
BREAKING