FAKTA: ARK-projektet
Grundlaget for ARK-projektet opstod oprindeligt under et NATO-topmøde i Prag i 2002, hvor Danmark tiltrådte den såkaldte Prague Capabilities Commitments, som forpligtede Danmark og 24 andre NATO-lande til at bidrage til NATO’s søværts deployeringskapacitet af militærmateriel, enten fysisk med skibskapacitet eller ved anden mere indirekte deltagelse. Senere har Danmark i regi af SOK (Søværnets Operative Kommando) indgået et formelt samarbejde med det tyske forsvar, således at ARK-projektet i dag er et rent dansk/tysk projekt med base i SOK’s hovedkvarter i Brabrand ved Aarhus. Overordnet set hører ARK-projektet dog stadig til i NATO-strukturen under organisationen Movement Coordination Centre Europe med adresse i hollandske Eindhoven.
Grundideen med ARK-projektet er kort fortalt, at skibskapaciteten udgøres af civil tonnage, der sendes i udbud, så kommercielle operatører har mulighed for at byde ind. Kontrakten med det vindende rederi, aktuelt DFDS, forpligter rederiet til at kunne stille med de deltagende skibe med varierende varsel på mellem 15 og 60 dage.
Første ”ARK-skib” i DFDS var den 1977-byggede Tor Anglia, der blev ophugget i 2010. Siden fulgte Tor Dania, ligeledes fra 1977, som i dag også er ophugget. De aktuelle ro/ro-skibe hos DFDS, beskæftiget on/off i ARK-projektet, er de to 2.800 lanemeter store 1999/2000-byggede Suecia Seaways og Britannia Seaways, der nu begge er ombygget specielt til opgaverne i ARK-projektet med bl.a. ny sideport i styrbord side samt kran på vejrdækket. Det tredje ARK-skib er den 2.300 lanemeter og 1996-byggede ARK Futura. Et skib, der gennem de seneste måneder har fået en del international medieopmærksomhed, da det sammen med bl.a. danske og norske flådeenheder og et civilt norsk ro/ro-skib er med til at sejle Syriens beholdning af kemiske våben væk i den danskledede internationale militære operation RECSYR.
Grundlaget for ARK-projektet opstod oprindeligt under et NATO-topmøde i Prag i 2002, hvor Danmark tiltrådte den såkaldte Prague Capabilities Commitments, som forpligtede Danmark og 24 andre NATO-lande til at bidrage til NATO’s søværts deployeringskapacitet af militærmateriel, enten fysisk med skibskapacitet eller ved anden mere indirekte deltagelse. Senere har Danmark i regi af SOK (Søværnets Operative Kommando) indgået et formelt samarbejde med det tyske forsvar, således at ARK-projektet i dag er et rent dansk/tysk projekt med base i SOK’s hovedkvarter i Brabrand ved Aarhus. Overordnet set hører ARK-projektet dog stadig til i NATO-strukturen under organisationen Movement Coordination Centre Europe med adresse i hollandske Eindhoven.
Grundideen med ARK-projektet er kort fortalt, at skibskapaciteten udgøres af civil tonnage, der sendes i udbud, så kommercielle operatører har mulighed for at byde ind. Kontrakten med det vindende rederi, aktuelt DFDS, forpligter rederiet til at kunne stille med de deltagende skibe med varierende varsel på mellem 15 og 60 dage.
Første ”ARK-skib” i DFDS var den 1977-byggede Tor Anglia, der blev ophugget i 2010. Siden fulgte Tor Dania, ligeledes fra 1977, som i dag også er ophugget. De aktuelle ro/ro-skibe hos DFDS, beskæftiget on/off i ARK-projektet, er de to 2.800 lanemeter store 1999/2000-byggede Suecia Seaways og Britannia Seaways, der nu begge er ombygget specielt til opgaverne i ARK-projektet med bl.a. ny sideport i styrbord side samt kran på vejrdækket. Det tredje ARK-skib er den 2.300 lanemeter og 1996-byggede ARK Futura. Et skib, der gennem de seneste måneder har fået en del international medieopmærksomhed, da det sammen med bl.a. danske og norske flådeenheder og et civilt norsk ro/ro-skib er med til at sejle Syriens beholdning af kemiske våben væk i den danskledede internationale militære operation RECSYR.
BREAKING