Samlet set beskæftiger Det Blå Danmark knap 110.000 personer, når det indirekte bidrag gennem efterspørgsel efter varer og tjenester i andre danske brancher indregnes. Det svarer til hhv. 2,4 procent og 4,0 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark.
Det viser en netop offentliggjort rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Søfartsstyrelsen med støtte fra Den Danske Maritime Fond.
Rapporten konkluderer, at i perioden 2003-2013 faldt den direkte beskæftigelse med 14.000 personer, hvorimod den indirekte beskæftigelse steg med knap 10.500 personer.
Produktionen i Det Blå Danmark er i 2009 på 260 mia. kr. og BVT på 73,5 mia. kr. Det svarer
til hhv. 9 procent af produktionen og 5 procent af BVT i den samlede økonomi. Inklusiv det indirekte bidrag er det samlede bidrag på hhv. 11 og 7 procent. Eksporten udgør i alt 75 procent af produktionsværdien i Det Blå Danmark, heraf 70 procent direkte og 5
procent indirekte.
I perioden 2003-2008, dvs. før krisen, har Det Blå Danmarks produktion og BVT været stigende både i absolut forstand og som andele af den samlede danske produktion og BVT.
I perioden 2003- 2007 har Det Blå Danmark haft produktivitetsvækst på 2,5 procent om året, drevet af vækst i produktionen i Olie og gas, mod 1,4 procent i resten af økonomien. Sidenhen har Olie-og gasproduktionen været nedadgående. Samtidig blev særligt Skibsfart ramt hårdt af krisen i 2009, men har sidenhen genvundet den tabte indtjening og produktivitet.
Der har siden 2003 været en gradvis stigning i uddannelsesniveauet for de direkte beskæftigede i Det Blå Danmark. Erhvervsfaglige udgør 43 procent af beskæftigelsen i Det Blå Danmark, men antallet af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse er reduceret med 35 procent siden 2003.
Ufaglærte er den næststørste gruppe i Det Blå Danmarks beskæftigelse med knap 23 procent, og mellemlange videregående er i dag den tredjestørste uddannelses gruppe med godt 14 procent.
Region Syddanmark, der omfatter Sønderjylland og Fyn, er det største bopælsområde for beskæftigede i Det Blå Danmark. Her bor knap 30 procent af alle beskæftigede i Det Blå Danmark. Derefter følger Region Hovedstaden, der også inkluderer Bornholm, med godt 25 procent.
Knap 30 procent af de beskæftigede i Det Blå Danmark tilhører aldersgruppen 40-49 år. Der er siden 2003 sket en gradvis aldring af beskæftigelsen i Det Blå Danmark. I 2003 var den største aldersgruppe 30-39 år.
Den gennemsnitlige lønindkomst i Det Blå Danmark er på 405.000 kr., hvilket er ca. 115.000 kr. mere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark.
Læs hele rapporten