Fredag 23. maj havde CMP’s (Copenhagen Malmö Port) nye 650 mio. kr. dyre krydstogtterminal på Oceankaj sin egentlige ilddåb efter den officielle indvielse tre uger tidligere af H. M. Dronningen. Selvom mange store krydstogtskibe i de mellemliggende tre uger ikke alene havde anløbet den 1,1 km lange nye krydstogtkaj, men også havde haft turnarounds - altså skiftet passagerer - skulle krydstogtterminalens kapacitet 23. maj for første gang testes til sit yderste.
På denne varme og solrige forårsdag skulle tre af havnens fire besøgende krydstogtskibe, den dag, nemlig afvikle turnarounds samtidigt på Oceankaj. Inden for to peak-perioder, mellem 07.00-11.00 og 12.00-15.00, skulle således op imod 18.000 passagerer fra de to panamax-skibe Eurodam og Celebrity Infinity samt det endnu større post panamax-skib Royal Princess gennem de tre fuldstændigt identiske nyopførte terminaler på Oceankaj. Samtidigt skulle alle tre skibe have waste-vand og affald fra borde, og have stores om bord til endnu en rundtur i Østersøen.
Som formiddagen og dagen skred frem, stod det klart, at de tre terminaler på Oceankaj og de omkring 100 CMP-medarbejdere, hvoraf de fleste er sæsonansatte, ville bestå ilddåben. Men samtidigt viste en allerede identificeret achilleshæl, nemlig den bagvedliggende infrastruktur, sig at give problemer. I hvert fald et i par timer midt på formiddagen, hvor krydset Sundkrogsgade-Kalkbrænderihavnsgade, det eneste trafikale bindeled mellem Københavns Nordhavn og resten af hovedstaden, bukkede under for trafikpresset.
Særligt to midlertidige faktorer forværrede situationen: Dels et manglende venstredrejesignal i lysreguleringen i det omtalte vejkryds, hvor indre by og Kastrup Lufthavn er mod venstre. Og dels en tæt trafik af lastbiler i pendulfart med jord til opfyldning i Nordhavnen fra Københavns igangværende metrobyggerier.
75 busser
Ifølge COO Arnt Møller Pedersen, der er chef for CMP’s krydstogtsaktiviteter, foregår der en god løbende dialog mellem CMP og Københavns Kommune omkring infrastrukturen på Nordhavnen, men der er også et ganske stort logistisk apparat bag en dag som den 23. maj.
”Jeg vil anslå, at der er et sted mellem 50 og 75 busser i gang samtidigt i pendulfart mellem Oceankaj og lufthavnen med tre så store skibe inde og vende samtidigt. Typisk vil et turnaround af bare et 3.500-passager stort skib, ud over et stort antal busser, også involvere omkring 500 taxaer, måske 50 limousiner, 100 til 200 privatbiler og et sted mellem 15 og 20 lastbiler med stores og andet gods til skibet,” oplyser Arnt Møller Pedersen.
Ifølge Arnt Møller Pedersen baserer den nye krydstogtterminal, der reelt er tre identiske terminalbygninger langs den 1,1 km nyetablerede kaj, sig på meget velafprøvede principper.
”Vi har efterhånden opbygget masser af erfaring med turnarounds i Frihavnen. Selv om passagerterminalfaciliteterne her altid har bestået af enten telte eller tidligere pakhushaller, har det fungeret ganske udmærket. Ikke bare ifølge vores egen opfattelse, men også at dømme ud fra de ratings, vi hele tiden får fra rederierne, som placerer os blandt de bedste. Derfor er grundprincipperne for bagage- og passagerhåndteringen taget med over i de nye bygninger på Oceankaj, der dog med hensyn til de omkringliggende færdselsarealer er væsentligt optimeret sammenlignet med Frihavnen,” siger Arnt Møller Pedersen.
Se billeder fra krydstogtterminalen i galleriet til højre
På spørgsmålet om det er den optimale krydstogtterminal, CMP har fået for de 650 mio. kr., svarer Arnt Møller Pedersen, der som chef for CMP’s krydstogtforretning oftest besøger andre krydstogthavne rundt om i Europa for at få inspiration:
”Det optimale, tror jeg, ville være at separere passagerer og bagage på hver deres etage. Ser man på de terminaler, der gør det, ligger de oftest i havne, hvor krydstogtsaktiviteterne er helårsbaserede. Så jeg mener, at vi har fået den optimale løsning i forhold til den investering, vi kan forrente med vores sæsonbetonede krydstogtsaktiviteter.”